Klik venligst

   Klik venligst
Forsiden
      

Midtvejsresultaterne i biodieselforsøg er gode

Onsdag 4. juli 2012 kl: 13:16
Share  


Af: Redaktionen

Midtvejsresultaterne i biodieselforsøg er gode

Siden starten af året har en del af de grønne biler fra transportvirksomheden Poul Schou A/S i Odense kørt på en høj biodieselblanding. Målet er at teste brændstofblandinger på helt op til 30 procent biodiesel i daglig drift og dermed begrænse CO2-udledningen fra dieselkøretøjer her og nu

Midtvejsresultaterne i biodieselforsøg er gode
De grønne biler fra Poul Schou A/S er et kendt syn på de fynske landeveje - ikke mindst i Odense, hvor de blandt andet anvendes i forbindelse med håndtering af affald og makulering.

En del af Poul Schous flåde kører på en dieselblanding med et særligt højt indhold af biodiesel som led i et forsøg, der er etableret i samarbejde med Olie- og Energiselskabet OK. Indtil nu har driften været problemfri.

Praktisk test på forskellige biltyper
- Vi har med vilje flere forskellige typer af biler med i forsøget. Biler, som har vidt forskellige motorer og bruges til vidt forskellige opgaver. Simpelthen for helt praktisk at prøve, om vi kan reducere CO2-udledningen i dagligdagen uden at ændre hverken på køretøjet eller kørselsmønsteret, siger indehaver Poul Henrik Schou.

Testflåden omfatter blandt andet: VW Touran personbil, en Scania olietrækker, en Iveco varebil, en MAN flakbil og en Volvo makuleringsbil.
Testbilerne tanker fra en specialbygget OK-tank, hvor man kan vælge, om man vil tilsætte 10, 20 eller 30 procent biobrændstof.

Ingen vinterproblemer
- Vi har ikke haft problemer overhovedet. Alle biler har kørt fuldstændig, som de plejer. På trods af, at vi hele vinteren igennem har kørt med 20 procent tilsætning af biobrændstof lavet på basis af raps - også i den periode, hvor det var virkelig koldt,siger Poul Henrik og fortsætter:

- I maj gik vi over til at køre på anden generations biodiesel, der er fremstillet af affald. Desværre har foråret og sommeren hidtil været noget køligere end normalt, så indtil nu har vi "kun" været oppe på en 10 procents blanding med anden generations biodiesel. Det er lidt ærgerligt, for vi vil gerne højere op, siger han.

Håber på lune sommernætter
Torben Hallstrup, der er teknisk leder af forsøget hos OK, forklarer sammenhængen mellem temperatur og animalsk biodiesel.

- Anden generations biodieselen er fremstillet af affald fra dyreproduktion og slagterier og har en meget høj CO2-fortrængning, men den kan kun tilsættes i større mængder, når temperaturen ligger over eller omkring 15 graders varme. Når det er koldere, er der risiko for, at biodieselen begynder at krystallisere. Og i denne sommer har vi endnu til gode at se nattemperaturer, der ligger stabilt over 15 plusgrader, siger Torben Hallstrup, der håber, at resten af sommeren bliver varmere, så Poul Schou-bilerne kan komme op på 20 procent bio-blanding, inden efteråret sætter ind.


Forsøget fortsætter året ud og der udtages løbende prøver af motor- og gearolier i forsøgsbilerne, ligesom der foretages løbende målinger af brændstofforbrug og røggas.


Fakta om forsøget
Baggrunden for forsøget er et ønske om at vise, at der kan opnås CO2-reduktioner med de motorer, som allerede er i drift og med de brændstoffer, som er tilgængelige på markedet.
Forsøget skal skaffe viden om, hvor meget CO2, der realistisk kan spares, om hvordan højiblanding af biodiesel påvirker brændstoføkonomi og smøreintervaller. 
Forsøget skal vise, om det er uproblematisk at anvende biodiesel året igennem.

Formål

At reducere CO2 udledningen fra de deltagende køretøjer med mellem 15 og 20 procent hen over året med samme kørselsmønster som hidtil.
At opnå en samlet CO2-besparelse på mellem 25 og 30 ton - eller hvad der svarer til tre danskeres årlige CO2-udledning.

Deltagende køretøjer

Iveco 35S18VA - varebil 
VW Touran 170 - personbil
Volvo FM 12 8x2 - makuleringsbil
Volvo FM 6x2 - flakbil
Scania P310 6x2x4 - komprimatorbil
MAN 35.400 8 x 4 - flakbil
Scania - olietrækker

Brændstof

Basedieselen er en almindelig, standard fossil diesel i henholdsvis sommer- eller vinterkvalitet. Bio-komponenten er i de hårdeste vintermåneder biodiesel fremstillet af raps (RME). 

Så snart temperaturen tillader det, vil bio-komponenten være anden generations biodiesel fremstillet af affald fra fødevareproduktion og slagterier (Daka Biodiesel).


Brændstoffet tankes fra en blandetank, hvorfra man alt efter udetemperaturen kan iblande 10, 20 eller 30 procent biodiesel i tankningen.

Målinger

Undervejs udtages der løbende prøver af motor- og gearolier.
Oliefiltre kontrolleres og skiftes.

Brændstofforbruget måles.

Der foretages løbende røggasmålinger.



Klik venligst

© Copyright 2014 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Chaufføren har et godt udsyn med vinduerne
- Flytteforretningen er klar med gardiner til flyttegodset
- Lastbilen har også hestekræfter på ladet
- Fynsk transportmesse er oppe på 150 udstillere
- Nedbygget trailer har plads til det tunge
- Top-model rækker langt ud
- Padborg-virksomhed skal have 112 DAF'er
- Transportfirma i det østligste hentede tip-trailer i vest
- Anhængeren lægger bund til fliser med mere
- Dansk opfindelse kan forhindre højresvingsulykker

- Chauffør skal sove i det høje soveværelse
- Vognmand er klar til overførsler

Kommentarer til artiklen:
Markedschef
Ønsker jeres nyheder direkte i min mailbox
Henrik Dehn
Centervej 5, Ølby
4600 Køge
06-07-2012 08:25:25


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst