Specialvirksomhed får specialmaskine til den interne transport
Tirsdag 30. april 2013 kl: 11:40
Af: RedaktionenScrapTrans A/S i Billund der er specialist, når det gælder transport af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien, har også brug for specialmaskiner til den interne transport - eksempelvis af- og pålæsning af lastbiler. Nyeste på det område, er en ny truck, der både kan række op og frem
ScrapTrans A/S' nye truck er særligt velegnet til at løse de opgaver, som virksomhedens specialniche indenfor transport af rest- og spildprodukter fra fødevareindustrien. Det er en JCB Teletruk, som har den egenskab, at den både kan løfte lodret og række frem. Det gør den særlig velegnet til at læsse en lastbil fra én side og er med til at mindske behovet for efterfølgende flytning af paller og gods.
- ScrapTrans A/S er i sig selv en nichevirksomhed indenfor sit felt, så valget af truck afspejler på en måde, at vi har brug for specialløsninger til at opfylde vores behov, siger direktør Søren Christensen fra ScrapTrans A/S.
Teletruk er JCB's specialtruck. Teletruk'en kom på markedet for en halv snes år siden, og siden er den blevet valgt af virksomheder, som har brug for ikke blot at kunne løfte en palle lodret, men også række den fremad. Den mulighed gør Teletruk meget velegnet til ensidig læsning og losning af lastbiler eller containere, men det giver også flere muligheder i den interne transport i virksomheder, hvor et lager eksempelvis kan udnyttes bedre, når trucken kan placere en palle i anden position på et pallereolsystem.
JCB Teletruk'en udnytter et konstruktionsprincip, som JCB har været blandt pionererne inden for. Den er skabt over samme læst som en stor teleskoplæsser med truckgaflen placeret for enden af en teleskoparm. Det giver både længere rækkevidde og mulighed for fleksible løft i forhold til en almindelig truck.

Direktør Søren Christensen i den nye JCB TLT30D Teletruk, som er leveret af Nicolaisen & Larsen A/S i Ulfborg med Steen B. Knudsen som sælger. Gaflen er udstyret med en ekstra sikring mod, at kar vælter. Teleskoparmen giver mulighed for at række hele vejen ind over ladet på en lastbil, som man kan læsse og losse den fra én side.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Vognmand i Nykøbing på Sjælland har 780 heste i samme vogn
- Vognmand på Lolland har fået bådtrailer til både nye og gamle både
- Fire-akslet tip-trailer kan rumme 83 kubikmeter skrot
- Letvægtstrailer med tip kan rumme 31 kubikmeter i ladet
- Vognmand i Vendsyssel har hentet tre-akslet kærre i Sydøstjylland
- Dyrskue rummer også varebiler med mere
- Antallet af nyregistrerede kørte fra 11 til 29
- Antallet blev det samme som sidste år
- Tre trækkere fra transportvirksomhed fra Billund trak afsted med tre tre-akslede trailere
- Tre-akslet maskintrailer har dobbelt udtræk






