Klik venligst



Forsiden
      

Scania Rental udvider med mere 6 i flåden

Mandag 13. maj 2013 kl: 15:04
Af: Redaktionen

Scania har gennem det seneste år leveret et stort antal Euro 6-lastbiler til danske vognmænd og transportvirksomheder. Nu går Scania skridtet videre og udvider sin udlejningsflåde med flere forskellige lastbiltyper, der ligeledes overholder den kommende Euro 6 miljønorm, der træder i kraft 1. januar 2014

De første Euro 6-lastbiler i Scania Rental-flåden er tre-akslede Scania P320-distributionslastbiler med lavt placeret førerhus og med fem-cylindrede rækkemotorer på 320 hk. Scania fremhæver bilerne som fleksible og driftsøkonomiske distributionslastbiler, som takket være Euro 6 miljønormen i kombination med lavt brændstofforbrug er særlig velegnet til distributionskørsel i tæt bebyggede områder.


De er opbygget med 8,5 meter isoleret kasse med bundplads til 21 euro-paller og en to-ton Z-lift monteret i bagenden.


Den bageste bogieaksel er hydraulisk styrbar, hvilket bidrager til god manøvreevne under trange forhold og samtidig reducerer dækslitage til gavn for driftsøkonomien.


- Vi oplevere større og større interesse for Euro 6 blandt vores kunder. Det gælder både til distributionskørsel i byerne og til international kørsel, fortæller Mette Kjølby, der er ansvarlig for Scania Rental-aktiviteterne hos Scania.


- Takket være Scanias tidlige introduktion af Euro 6 allerede i fjor har vi opnået stor erfaring med den avancerede miljøteknologi. Derfor kan vi love udlejningskunderne både god brændstoføkonomi og høj driftssikkerhed med de nye Euro 6-udlejningslastbiler, tilføjer hun.


Ud over de nye distributionslastbiler har Scania Rental også indsat Euro 6 sættevognstrækkere til tung regional og international kørsel i udlejningsflåden. I første omgang er der tale om sættevognstrækkere af typen R 440 LA 4x2 MNA med 13-liters 6-cylindrede Euro 6-rækkemotor på 440 hk.


Efter sommerferien udvider Scania Rental udlejningsflåden med de nye Scania Streamline med Scanias anden generation Euro 6-motorer, som blev præsenteret tidligere på foråret. For at imødekomme kundernes transportbehov bliver der både tale om to-akslede R 450 Streamline sættevognstrækkere med 450 hk til især international langturskørsel samt tre-akslede R 490 Streamline sættevognstrækkere med 490 hk, der er mere velegnede til tung national og regional kørsel i Danmark og Skandinavien.








Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Vognmand i Nykøbing på Sjælland har 780 heste i samme vogn
- Vognmand på Lolland har fået bådtrailer til både nye og gamle både
- Fire-akslet tip-trailer kan rumme 83 kubikmeter skrot
- Letvægtstrailer med tip kan rumme 31 kubikmeter i ladet
- Vognmand i Vendsyssel har hentet tre-akslet kærre i Sydøstjylland
- Dyrskue rummer også varebiler med mere
- Antallet af nyregistrerede kørte fra 11 til 29
- Antallet blev det samme som sidste år
- Tre trækkere fra transportvirksomhed fra Billund trak afsted med tre tre-akslede trailere
- Tre-akslet maskintrailer har dobbelt udtræk
Klik venligst