Kran-leverandør styrker sit servicenetværk med hydraulikeksperter
Fredag 17. maj 2013 kl: 09:45
Af: RedaktionenDen danske Scania-organisation, som markedsfører de italienske EFFER kraner i Danmark, har styrket EFFER-servicenetværket gennem ansættelse af flere nye hydraulikmekanikere og kranspecialister
![]() |
I Aarhus indgår han i et hydraulik-team, som for nylig også er blevet styrket gennem ansættelse af hydraulikmekaniker Jesper Jensen (38), der kommer fra Højbjerg Maskinfabrik. Jesper Jensen har ligeledes tidligere arbejdet med EFFER og har mere end 15 års kran- og hydraulik-erfaring i bagagen.
Ud over de to nye folk indgår hydraulikmekaniker Gert Skjødt og reservedelsspecialist Jens Jespersen i hydraulik-teamet i Aarhus, der dermed står rustet til at servicere og reparere både EFFER kraner og hydraulikmateriel af andre mærker.
Mere uddannelse
Samtidig med ansættelse af nye folk har Scania intensiveret uddannelsen af sine EFFER-specialister på sine i alt otte kranværksteder i Danmark.
- Vi har igen haft besøg af ingeniører fra EFFER i Italien, der har stået for en meget grundig to-dages uddannelse af vores kranteknikere, siger salgschef Per Foldager fra EFFER Krancenter i Aarhus.
- I denne omgang er kranteknikerne blevet uddannet dels i EFFER's nye elektroniske progress-styresystem og dels i EFFER's internetbaserede fejlfindings- og diagnoseprogrammer, siger Per Foldager.
Scania har leveret flere af de store EFFER-kraner med Progress-styresystemet, der er et avanceret Sauer Danfoss-system af meget høj kvalitet.
- Vores kraneksperter får ikke lov til at hvile på laurbærrene. Udviklingen inden for især de store kraner står aldrig stille, så allerede til efteråret skal de på skolebænken igen. Det er især inden for elektronik og sikkerhedssystemer, at udviklingen går stærkt, så vi vil sikre os, at vores folk hele tiden følger med produktudviklingen, siger Per Foldager.
På det danske marked har EFFER i mange år især været kendt for store kraner, men produktprogrammet starter nede fra 2,8 t/m og går op til 320 t/m. De mindre EFFER-kraner er ikke så udbredte i Danmark, fordi servicenetværket tidligere ikke har været fintmasket nok.
- Med EFFER servicepunkter på Scania-anlæggene i henholdsvis Randers, Aarhus, Vejle, Hammelev, Esbjerg, Odense, Sorø og Ishøj behøver ingen at køre langt for at komme til et af vores kranværksteder, siger Per Foldager.

EFFER har både ansat nye kranspecialister og styrket uddannelsen af dem på de otte EFFER Krancentre i Danmark.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Transportvirksomhed tog tre to-akslede trailere med gardiner
- Landtransport med fokus på vand har fået fire nye gardintrailere
- Vognmand i Nykøbing på Sjælland har 780 heste i samme vogn
- Vognmand på Lolland har fået bådtrailer til både nye og gamle både
- Fire-akslet tip-trailer kan rumme 83 kubikmeter skrot
- Letvægtstrailer med tip kan rumme 31 kubikmeter i ladet
- Vognmand i Vendsyssel har hentet tre-akslet kærre i Sydøstjylland
- Dyrskue rummer også varebiler med mere
- Antallet af nyregistrerede kørte fra 11 til 29
- Antallet blev det samme som sidste år
- Tre trækkere fra transportvirksomhed fra Billund trak afsted med tre tre-akslede trailere
- Tre-akslet maskintrailer har dobbelt udtræk
.gif)






