Forsiden
      

Venstre-mand: Er 1,7 procent snydere nok til Det Vilde Vesten

Tirsdag 17. september 2013 kl: 10:24
Af: Redaktionen

S-R-SF-Regeringen har gang i en indsats mod socialdumping - blandt andet med øget kontrol af udenlandske vognmænd for at tjekke, om de overholder reglerne om cabotagekørsel. I de seneste måneder har politiet rejst enkelte sager om brud på cabotagereglerne. Det har fået Venstre-manden Flemming Damgaard Larsen til at skrive et læserbrev

Flemming Damgaard Larsen, der er næstformand i Folketingets Transportudvalg, skriver i følgende:


Transportministeren må svare for regeringens politik

I august i år fremlagde regeringen en øget indsats mod social dumping, som særligt skal fokusere på transportbranchen, hvor den socialdemokratiske ordfører for social dumping, Ane Halsboe-Jørgensen sammenlignede cabotagekørslen i transportbranchen med "det vilde vesten". 


I sidste uge kunne Transportmagasinet så berette, at ud af en kontrol med 167 lastbiler, oprettede politiet 3 cabotagesager - det svarer til, at 1,7 procent af de kontrollerede lastbiler havde problemer med cabotage. Mener regeringen virkelig, at 3 cabotagesager ud af 167 lastbiler, berettiger til at sammenligne en hel branche med "det vilde vesten"?
 
Vi skal ikke acceptere, at nogen vognmænd eller chauffører snyder på vægten. Og vi skal fortsat fra politisk hold gøre en aktiv indsats for lige konkurrence i transportbranchen, og vi skal slå hårdt ned på bevidst snyd. 


Men når regeringen på den måde sætter en hel branche i bås, fordi 1,7 procent snyder med cabotagen, går de simpelthen for langt. 


Derfor synes jeg, at den nyudnævnte transportminister, Pia Olsen Dyhr, skal se at komme på banen og se alle de lovlydige vognmænd i øjnene, og klart og tydeligt forholde sig til, om regeringen virkelig mener, at 1,7 procent snydere virkelig berettiger til at kalde transportbranchen "det vilde vesten" og dermed mistænkeliggøre alle de lovlydige vognmænd?
 
Transportbranchen er i sin natur international og grænseoverskridende, og i stedet for at kæmpe imod det, burde regeringen langt hellere sikre, at danske vognmænd fik bedre vilkår for at klare sig i den internationale konkurrence. Lavere skatter og afgifter og mindre administrativt bøvl kunne gøre en verden til forskel for alle de danske vognmænd, der gør et hårdt og hæderligt stykke arbejde. At sammenligne dem med "det vilde vesten" er ikke bare forkert, det er uværdigt for en dansk regering.
 
 
Flemming Damgaard Larsen, Næstformand i Folketingets Transportudvalg






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Kommentarer til artiklen:
svar til Flemming Damgård
Social dumping af lønninger mm kan da ikke blandes i debatten om Cabotage ?? at politiet ikke kan afsløre mere end 3 ulovligheder ved kontrol bekræfter jo kun rygterne om falske fragtbreve mm der umuliggør bevisbyrden..Social dumping er en helt anden sag kære Flemming..men iøvrigt Flemming.. politiet kender jo ikke engang selv loven på mange områder...d. 18 sept i tv2 politirapporten, lod betjente en Litauisk varevogn med 2 stk. 1000 l tomme tanke køre ind i landet, trods medbringende pumpeudstyr mm. med begrundelsen at de ikke kunne bevise noget vedr. ulovligheder..selv om tankene bevisligt lugtede af diesel..iflg mit ADR kursus, er tankstørrelsen af en sådan volumen at den kræver ADR bevis.da der kræves transportdokument for transport af tom emballage der har indeholdt farligt gods over mængden ihy. ADR ..altså kunne man have anholdt disse litauere og givet dem kæmpe bøder, men istedet kunne de køre grinende ind i DK,,trods de ganske sikkert var i dk for at stjæle dieselolie, ..mht cabotage er jeg ganske sikker på at mange udenlandske transportører udstyres med konstruerede fragtbreve (endda også af DK firmaer) for at undgå cabotagebøder...kontrollerne bør udføres inde i landet væk fra grænsemotorvejene, og GPS skal indgå i kontrollen såfremt dette skal stoppes,såfremt cabotagen kun udgør 1,7 % kan du måske forklare hvordan godsmængden ellers bliver kørt, med baggrund i de mange biler som er afregistreret i DK siden 2008 prøv at tjekke fakta ...hvis man foretog deciderede cabotagekontroller på hovedvejene omkring de store byer ville resultatet være anderledes...her gemmer de sig nemlig på rastepladser mm...men selvfølgelig hvis man afsøger indbrudstyve på motorvejene vil statistikkerne også vise lav score..tag dem på rastepladserne , hvor de overskrider EU`S kørehviletidsbestemmelser ved ophold i bilen i mere end 24 timer...vi andre skal fremvise hotelkvitteringer mm for det øvrige europæiske politi hvis vi skal undgå bøder for mere end 24 timers parkering ...her i DK lader politiet dem bevidst foretage disse ulovligheder
Bo Bahne Sørensen
Klarinetvej 17
Næstved
19-09-2013 20:36:39

Varm luft fra Venstre
Hvis Flemming ellers havde fulgt lidt med, ville han vide, at der var mange i branchen, som var bekymrede for, at der foregik ulovlig cabotage-kørsel.
At det så efterfølgende i en kontrol viser sig at være mindre end antaget, kan man vel kun glæde sig over.
Til gengæld kan det bekymre, at Flemming som næstformand i Transportudvalget ikke har forstået, at det er udenlandske vognmand, der sigtes til og ikke danske.
Ole Kofod
Hybenvænget 8
Glamsbjerg
17-09-2013 21:57:20


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst