Forsiden
      

Fredericia-vognmand giver den gas - på den miljøvenlige måde

Onsdag 9. april 2014 kl: 14:44
Af: Redaktionen

Transportvirksomheden P. Fournaise A/S i Fredericia har sat fem nye gasdrevne lastbiler til affaldstransport i drift. Dermed bidrager vognmandsvirksomheden til, at Fredericia får et skub fremad i bestræbelserne på at blive den danske by, hvor gas erstatter diesel som brændstof i flest tunge køretøjer til transport af både gods og passagerer

Fredericia-vognmand giver den gas - på den miljøvenlige måde
Med leveringen af de fem gasdrevne Scania'er til miljø- og transportvirksomheden P. Fournaise A/S underbygger Scania sin fremtrædende rolle i udvikling af bæredygtige løsninger til landevejstransport. 


- Hos P. Fournaise har vi altid prioriteret miljøet højt, både når det gælder vores aktiviteter med indsamling og håndtering af affald samt vores køretøjer. Derfor var det naturligt for os at byde ind, da Fredericia Kommune sendte affaldskørsel med gaslastbiler i udbud, siger Peter Fournaise, der er direktør og femte generation i P. Fournaise A/S.


- Vi er glade for at have vundet udbuddet, så vi nu kan sætte gasdrevne lastbiler i drift. Det falder rigtig godt i tråd med, at vi altid har satset på grøn transport - faktisk lige siden etableringen af virksomheden i 1897, hvor transportmidlet var hestevogne, siger Peter Fournaise.


De fem nye er tre Scania P 280 renovationslastbiler samt to Scania P 340 hejseladslastbiler med kran. De skal anvendes til indsamling af husholdningsaffald samt transport af affaldscontainere til og fra kommunens genbrugspladser. De fem nye gaslastbiler opfylder alle den såkaldte Euro 6 miljø-norm, der er den hidtil skrappeste miljønorm for tunge køretøjer. Ved drift på naturgas i stedet for diesel udleder gaslastbiler ca. 15 procent mindre CO2, har lavere NOx- og partikeludslip samt lavere støjniveau end tilsvarende diesellastbiler.


Fra naturgas til biogas
Fredericia Kommune har ambitioner om, at alle byens renovationslastbiler og bybusser skal køre på gas, og efter indsættelsen af ni gasbybusser i efteråret 2013 samt de fem nye Scania gasrenovationslastbiler er man godt på vej. Når Fredericia efter planerne for alvor får gang i lokal produktion af biogas i løbet af få år, vil biogassen blive distribueret i naturgasnettet, og dermed reduceres CO2-udslippet yderligere. Både de ni bybusser og de fem gaslastbiler skal tankes fra Fredericia Kommunes gasfyldestation, der blev indviet i efteråret.


Scania har i slutningen af 2013 leveret fire gasrenovationslastbiler i København. Efter levering af de fem gaslastbiler i Fredericia følger Scania 12 gasbusser til Holstebro i slutningen af juni samt yderligere seks Scania gasbusser til Aalborg efter sommerferien.


- Hos Scania står bæredygtig transport højt på dagsordenen. Det er vores leveringer og ordrer på gasdrevne renovationslastbiler og bybusser et godt eksempel på, siger salgsdirektør Anton Freiesleben, Scania Danmark A/S.


Samme gasteknologi til lastbil og bus
Scanias gaslastbiler og -busser er udrustet med samme type gasmotor på henholdsvis 280 og 340 hk afhængig af anvendelsesområde. Der er tale 5-cyl. 9-liters rækkemotorer, der er baseret på Scanias dieselmotorer af samme grundkonstruktion med ydelser fra 250 til 360 hk.


- Scania ser et stort potentiale i gas som brændstof i de tunge køretøjer. Vores gasmotorer kan køre på både naturgas og ren biogas eller en variabel blanding af begge dele. Når biogas bliver endnu lettere tilgængelig til transportsektoren, kan vi opnå CO2-reduktion på op imod 90 procent ved tung transport i forhold til dieseldrift, fremhæver Anton Freiesleben.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst