Forsiden
      

Sværgodstrækkerne kan klare lidt af hvert

Tirsdag 10. juni 2014 kl: 08:02
Af: Jesper Christensen

Sværgodstrækkerne kan klare lidt af hvert
Sværgodstrækkerne Actros og Arocs SLT imponerede under testen i Sydtyskland. (Foto: Finn Bjerremand, DTL)

Mercedes-Benz har sat gang i produktionen af Actros- og Arocs SLT sværgodstrækkere. I den anledning havde den tyske lastvognsproducent blandt andre inviteret transportnyhederne.dk på testkørsel af en række forskellige trækkere til de lidt tungere og særlige transportopgaver, der vægtmæssigt kunne ligge flere gange over mere normale transporter. Det var en oplevelse ud over det sædvanlige at mærke, hvordan motorkræfterne blev overført til drivlinen via en turbo-retarder-kobling, der hverken vejer eller fylder ret meget, men som kunne forhindre et 170 ton tungt vogntog i at rulle baglæns, når man standsede op ad en stigning på 8-9 procent

Sværgodstrækkerne kan klare lidt af hvert
Mercedes-Benz havde inviteret til test af de tunge vogne på et tidligere militært område i Sydtyskland. Panzerringstrasse lagde beton til de 170 ton tunge vogntog.
Testkørslen fandt sted på et udrangeret militært område uden for den tyske by Münsingen, hvor de svære transporter kunne "mishandles" på bedste vis af de inviterede transportjournalister.


Jeg tror ikke, at de reelt blev mishandlet, men det beskriver ganske godt, hvad vi som transportjournalister blev opfordret til. 


Ude på betonvejen - Panzerring - hvor vi fik mulighed for at fornemme, hvad det vil sige at gøre en SLT sværgodstrækker med en tilkoblet blokvogn af de større med en samlet totalvægt på 170 ton, blev vi mødt af stigninger på 8-procent. Og det skal jo gå op, før det kan gå ned - eller omvendt. Så vi fik brug for alle kræfterne - og turbo-retarder-koblingens finesser, for at holde hastigheden på et passende niveau ned ad bakke, hvor turbo-retarder-koblingen fungerer som retarder. Sammen med motorbremsen har en SLT-sværgodstrækker en bremseeffekt på drivlinen på op til lidt under 1.000 hk. Motorbremsen alene yder en bremseeffekt på op til 646 hk. Og så har hjulbremserne ikke været i brug endnu.


Holder man en passende lav hastighed med et passende valg mellem gearkassens 16 muligheder, behøver man ikke at træde på bremsen. Motorbremse og retarder er nok.


Når det går op ad bakke, får et vogntog på 170 ton brug for alle trækkerens motorkræfter. Og de blev brugt under testkørslen på Panzerringstrasse. Under vejs blev vi udfordret af Mercedes-Benz' co-driver.


Prøv at stande nu, lød udfordringen, da det gik allermest opad. 


Nølende blev vogntoget standset. 


Sæt så i gang igen, lød det så.


Det gjorde vi. Bremsesystemet hold bilen stille. Der ville gå nogle sekunder, før de slap, så foden blev flyttet over på speederen.


Giv lidt mere gas. Det gjorde vi, og så kunne vi fornemme, at motorens moment blev større og større - for til sidst at være stort nok til at kunne holde bilen stille - bremserne slap, og vi kørte igen fremad.


Det var en imponerende oplevelse, som vi fik mulighed for at prøve flere gange - også, hvor vogntoget blev provokeret til at rulle lidt tilbage. Så skulle man bare træde lidt hårdere på speederen.


Under vejs viste manden fra Mercedes-Benz, hvordan man kunne holde øje med bilens kølesystem. det var tydeligt, at der var kølekapacitet nok. Temperaturen kom et par gange over 100 grader, men kom så hurtigt ned igen, når kølesystemet satte lidt mere kraft på.


Det skal så siges, at kølesystemet er noget større, end på et traditionelt 40 tons eller 60 tons vogntog. Det fylder godt op mellem sidespoilerne bag på førehuset. Og det skal man ikke lave op på i form af eftermonterede skabe og lignende, da det kan forstyrre luftgennemstrømningen og dermed forringe kølesystemets effekt.


Manøvreegenskaberne blev udfordret på pladsen
Efter testkørslen på Panzerringstrasse blev der mulighed for at udfordre sig selv og et vogntog - en fire-akslet Mercedes-Benz Arocs 4163 med 625 hk og et maksimalt drejningsmoment på 3.000 Nm - en sværgodstrækker tilsvarende den, vi testede ude på vejen.


Samlet havde vogntoget ti aksler - fire på trækkeren, to forrest på blokvognen og fire bagerst. Akslerne på blokvognen kunne styres manuelt via en fjernbetjening, som blev betjent af en af Mercedes-Benz mænd på pladsen, hvis pladsen blev for trang gennem forhindringerne på manøvrebanen. Det blev den selvfølgelig, så vi blev også udfordret i vores evner ud i håndtering af et vogntog gennem en "snoet vej" med høje afmærkniger langs siderne. Det gik fint.


I førerhuset er der et godt udsyn til siderne og fremad gennem ruderne - og bagud og tæt på fronten via spejlene. Der til kommer en god siddestilling i førerhuset kombineret med et effektivt og let betjent styretøj.


På mannøvrebanen var der god tid. Og også her blev materiellet udfordret. Co-driveren her foreslog, at jeg trak håndbremsen - og så trykkede på speederen. Og hvorfor ikke. Med håndbremsen trukket rokkede vogntoget sig ikke en eneste millimeter - heller ikke, da motoromdrejningerne kom op på 1.500 - 1.600 hvor moment og effekt er størst.


Motortemperaturen rykkede sig heller ikke - måske et par grader, men det effektive kølesystem viste sine evner.


Co-driveren smilte og bemærkede, at havde man udfordret et vogntog med en almindelig kobling på samme måde, var vi blevet indhyldet i røg - og måske sendt hjem med en afbrændt kobling.


Her var der ikke den fjernest antydning af overophedning.


Jo, Mercedes-Benz imponerede os med sine sværgodstrækkere.


Læs også:

"Hemmeligheden" ligger i koblingen










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år
- Lysende elektrisk lastbil skal give genklang
- Vognmand fra Kalundborg fik opbygget ny trækker i Jylland

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst