Forsiden
      

Fransk leasingselskab kører ind i Danmark

Mandag 23. juni 2014 kl: 09:54
Af: Redaktionen

Leasingselskabet Arval, der tilbyder leasing-løsinger personbiler, varevogne og små lastbiler, er ankommet til Danmark. Arval vil tilbyde leasing-løsninger, der involverer kørerne, så virksomhedernes omkostninger kommer ned

Arval er en af de største leasingvirksomheder på det globale billeasingmarked med en flåde, der er fordoblet over de sidste 10 år. Den tæller i dag 700.000 køretøjer. Arval er klar til at tage konkurrencen op i Danmark - og ambitionerer er store. Arval vil være blandt de førende udbydere af full-operation leasing i Danmark. 


Danmark er et af de lande i Europa, hvor flest virksomheder vælger at lease deres bilpark, og derfor er konkurrencen også hård. Ud af det samlede bilsalg i 2013 stod erhvervslivet for en andel på over 50 procent - det tal forventer den nye spiller på området for billeasing, Arval, vil stige de kommende år.


- Arval går et skridt videre i forhold til at gøre kørerne opmærksomme på, hvordan de kører mere omkostningsbesparende. Den nye applikation Arval Smart Experience giver både kunden og førere et præcist billede af virksomhedens flåde og af de enkelte biler. Her trækker vi på Arvals 25 års erfaring med leasing i 25 lande over hele verden, siger Niklas Melén, der er kommerciel direktør i Arval Danmark.


Med Arval Smart Experience kan førerne holde styr på alle data og dokumenter om bilen, og føreren kan altid komme i kontakt med kontaktpersonen hos Arval ved at trykke på én enkelt knap. Føreren kan se vigtig information om for eksempel brændstofforbrug og priser på dæk, vedligeholdelse og reparationer for netop sin bil, ligesom også mange andre får beskeder om brugen af bilen. Føreren får en rapport hvert kvartal om udgifterne til netop sin bil, som han kan sammenligne med kollegaernes gennemsnitsudgifter. 


- Rapporten giver føreren mulighed for at reducere omkostninger gennem en mere økonomisk kørestil og håndtering af bilen. Vores eksperter i grøn kørsel kontakter personligt de brugere, der overskrider normen. Her får førerne gode råd om, hvordan deres kørsel kan forbedres. Det sparer virksomheder mange penge, siger Niklas Melén.


Fakta om billeasing i Danmark: 
  • Der er omkring 2,3 millioner køretøjer i Danmark. Heraf er cirka 500.000 firmabiler. 
  • I de seneste 12 måneder blev der i alt registreret 187.378 nye personbiler i faktiske tal - det højeste antal nogensinde - og 8 procent flere end i de foregående 12 måneder.

Fakta om Arval:
  • Arval er et datterselskab af den internationale bank BNP Paribas. Som leasingselskab administrerer Arval flåder i størrelsesordenen 15 til 2.000 biler - det gælder personbiler, varevogne og små lastbiler. Arval tilbyder alle mærker og betjener alle sektorer.
  • Arval er aktiv i 25 lande og har over 4.000 ansatte og gennem et netværk af partnere i 14 lande. Arvals totale leasede flåde var opgjort i december 2013 på 685.000 køretøjer.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst