Forsiden
      

Stor kran kræver kun lidt plads

Onsdag 2. juli 2014 kl: 14:38
Af: Redaktionen

Aalborg Vognmandsforretning har som den første danske transportvirksomhed taget en Palfinger PK 200.002L-SH i brug. Kranens lange rækkevidde og styrke har allerede sit værd i det nordjyske. - Vi er meget tilfredse med den nye kran fra Palfinger. På grund af dens styrke og rækkevidde giver den os nogle helt nye muligheder, og den er et kærkomment supplement til vores øvrige kran-materiel, siger administrerende direktør for Aalborg Vognmandsforretning, AVAS, Jan Kjelgaard

Stor kran kræver kun lidt plads
Han forklarer, at efterspørgslen efter at kunne løfte stadig tungere materiel højere og højere op og længere og længere ud, er stigende. Derfor er der god brug for den nye kran i virksomheden.


Den nye PK 200.002L-SH, der er opbygget hos Stiholt Hydraulic A/S på et Scania R 490 Euro 6 chassis, er den hidtil kraftigste lastbilkran fra østrigske Palfinger, som er verdens største producent af kraner.


PK 200.002L-SH har en løftekapacitet på over 150 tm, en rækkevidde på 25,6 meter og er udstyret med otte hydrauliske udskud. Med den nyudviklede Fly-jib PJ 300 L har kranen en hydraulisk rækkevidde på over 45 meter.


En af styrkerne ved den nye kran er, at den kan bruges på steder, hvor det er trangt med plads. Kranens elektroniske system sørger for 100 procent overvågning af kranarm og støtteben via elektroniske målesystemer. 


Kranens kvaliteter kom blandt andet til udtryk, da Aalborg Vognmandsforretning fik til opgave at assistere ved en renovering af lejligheder i Møllegade i Aalborg centrum, hvor der som billederne viser, ikke var megen plads.


Aalborg Vognmandsforretning A/S har base i Nørresundby, beskæftiger 55 medarbejdere, og hovedaktiviteterne består af krankørsel, entreprenørkørsel og kørsel med asfalt. Virksomheden er blevet til på baggrund af en fusion i 2012 mellem vognmandsvirksomhederne Nielsen & Klitgaard A/S, Hvorupgaard Transport A/S og I. K. Rask Lund A/S. 







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst