Forsiden
      

Scania sætter mere strøm på

Fredag 25. juli 2014 kl: 09:00
Af: Redaktionen

Scanias nye dobbelte batterisystem løser problemet med flade startbatterier, så det altid er muligt at komme af sted til tiden.

Der er næppe noget mere irriterende for en chauffør eller vognmand end startproblemer, når transporten ellers er klar til afgang. Moderne lastbiler er udrustet med et stort antal strømforbrugere, som giver stor belastning på batterisystemet. Flade batterier og dermed manglende evne til at starte hører til blandt de hyppigste årsager til driftsproblemer, men det sætter Scanias nye dobbelte batterisystem en stopper for. Det skriver Scania i en pressemeddelelse

- Hos Esbjerg Gods har vi som mange andre vognmandsforretninger jævnligt oplevet startproblemer, hvis chaufføren f.eks. har læsset og losset sit vogntog intensivt med læssebagsmækken, siger værkstedschef Bjarne Hermansen fra Scania-kunden Esbjerg Gods.

- Læsning og losning sker jo med slukket motor, og det kan malke batterierne så flade, at lastbilen ikke har kunnet starte, og transporten dermed er blevet forsinket, fortæller han.

Dobbelt batterisystem løser problemet

- For ca. et halvt år siden fik vi leveret 10 nye Scania G 400 og R 500 Streamline trækkere med det nye dobbelte batterisystem. Det har løst problemerne, for nu malkes startbatterierne aldrig så flade, at der ikke er strøm til at starte motoren, tilføjer Bjarne Hermansen.

Esbjerg Gods råder over ca. 100 lastbiler, hvoraf størstedelen kører med sættevogn med læssebagsmæk. En del af flåden kører også national og international distribution, hvor chaufføren overnatter i bilen. Her belastes bilens batterisystem også ved brug af f.eks. kaffemaskine, TV-skærm, kabinelys, parkeringsvarmer mv., og det har også ind imellem givet udfordringer med at starte især om vinteren.

- Vi havde lidt begyndervanskeligheder med Scanias dobbelte batterisystem. De blev hurtig løst, så nu fungerer det rigtig godt. Det er vigtigt for os at overholde vores deadlines ved levering, og startproblemer på grund af flade batterier kan hurtigt koste et par timers forsinkelse. Det undgår vi nu, fastslår Bjarne Hermansen i Scanias pressemeddelelse.

Sådan virker det
Scanias dobbelte batterisystem består af to uafhængige batterisystemer til henholdsvis start af motoren samt til forsyning af bilens mange strømforbrugere som erstatning for det traditionelle batterisystem med 2x12 volt 225 Ah-batterier til lastbilens samlede strømforbrug.

Startbatterierne består af 2x12 volt serieforbundne 50 Ah-batterier af typen AGM Orbital med 24 volt driftsspænding. De er udviklet til at levere høj startstrøm (op til 800 A) på kort tid, som start af motoren kan kræve. Forbrugsbatterierne består af 2x12 volt serieforbundne 85 Ah gel-batterier med 24 volt driftsspænding. De er konstrueret til at kunne klare dybe afladninger og levere en konstant strøm over lang tid.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst