Forsiden
      

Et bilhus overtager et andet i Vejen

Mandag 4. august 2014 kl: 10:38
Af: Redaktionen

Efter over 50 år i familien Gollers eje overgår aktiviteterne fra Goller Auto & Diesel i Vejen til Tegllund A/S. Det betyder, at Vejens autoriserede værksted for VW og Chevrolet - og alle medarbejdere - i efteråret flytter ind hos Tegllund på Vestermarksvej. I kraft af de 10 nye medarbejdere, som også har stor erfaring med erhvervskøretøjer, forventer Tegllunds værksted betydelig tilgang af varevogne

Et bilhus overtager et andet i Vejen
- Vi får nu langt stærkere kompetencer i huset inden for erhvervsbiler, og vi forventer derfor at tiltrække mange nye kunder på den front. Her spiller det naturligvis også ind, at Goller og hans medarbejdere giver os en endnu stærkere lokal forankring, siger Anders Jensen, der er administrerende direktør hos Tegllund A/S.


Goller Auto & Diesel på Vinkelvej i Vejen kunne for kort tid siden kunne fejre 50 års jubilæum. Firmaet har været i familiens eje, siden det blev grundlagt af Niels Goller i 1963. Efter 23 år bag rattet i familievirksomheden har anden generation, Per Goller, nu solgt aktiviteterne til Tegllund A/S, der i Vejen er forhandler af Opel, Fiat og Skoda. Med overtagelsen af Gollers forretning bliver bilhuset på Vestermarksvej også autoriseret serviceværksted for VW og Chevrolet.


- Jeg har rigtig store forventninger til at blive en del af Tegllund. Tiden går mod færre og større bilhuse, og det handler om at samle så meget volumen som muligt hvert sted. Derfor har vi valgt at gå sammen med Tegllund, som er et rigtig godt match. Vi supplerer hinanden fremragende, og jeg er sikker på, at vi sammen vil skabe en succes, siger Per Goller, der glæder sig over, at alle hans 10 medarbejdere flytter med fra Vinkelvej til Vestermarksvej.


- Dermed bliver vores gamle kunder stadig betjent af samme velkendte personale som hidtil. Vi forventer et højt aktivitetsniveau på det sammenlagte værksted, og derfor er det en selvfølge at bevare alle de nuværende arbejdspladser, siger Per Goller, der fortsætter som salgskonsulent hos Tegllund, når sammenlægningen er gennemført.


Nye fordele for kunderne
Tegllund A/S, der med seks afdelinger i Sydjylland er blandt landets største autoforhandlere. Ifølge administrerende direktør Anders Jensen vil Gollers kunder få adgang til en række nye fordele hos Tegllund, som samtidig bliver et endnu bredere bilhus med endnu flere kompetencer.


- Da VW Kolding også indgår i vores koncern, er det oplagt at kunne tilbyde service lokalt til alle dem i Vejenområdet, som køber deres VW i Kolding. Nye kunder kan også glæde sig over vores prisgaranti på service og reparation. Det betyder, at alle værkstedsydelser har en fast pris, og at vi som udgangspunkt ikke laver noget på kundens bil, uden at det er aftalt på forhånd. Desuden forhandler og servicerer vi på koncernniveau en lang række bilmærker - så de få ting, vi ikke kan tilbyde i Vejen, kan vi ofte hjælpe med i en af de øvrige afdelinger, siger direktøren.


Fakta om Tegllund A/S 
Tegllund A/S er - med afdelinger i Fredericia, Haderslev, Kolding, Vejen og Vejle - blandt landets største bilhuse. Virksomheden er autoriseret forhandler af Opel, Saab, Chevrolet, Fiat, Hyundai, Mitsubishi, Nissan, Citroën og Skoda samt autoriseret serviceværksted for Suzuki og Toyota. Med over 600 biler på lager er Tegllund A/S både en førende ny- og brugtvognsforhandler. På koncernniveau beskæftiges 300 medarbejdere og omsættes årligt for over 1 milliard kroner.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst