Forsiden
      

Messearrangør var tilfreds med Transport Øst

Tirsdag 9. september 2014 kl: 17:29
Af: Jesper Christensen

Transportmessen Transport Øst med godt 50 udstillere, der fandt sted i weekenden på Ventrupparken i Greve tæt ved Motorvej E20, blev skudt i gang lørdag formiddag, hvor ITD-direktør Jacob Chr. Nielsen og Greves borgmester, Pernille Beckmann, stod for den officielle åbning

Messearrangør var tilfreds med Transport Øst
- Messen er en mulighed for åben og konstruktiv dialog. Derfor vil jeg gerne rette en tak til alle Greve Kommune og alle de udstillere, der har været med til at gøre Transport Øst muligt. Det gælder naturligvis også for arrangøren Danske Transport Medier, sagde Jacob Chr. Nielsen blandt andet.


Greve Kommune har i år været en aktiv medspiller i Transport Øst som led i kommunens strategi for at styrke profilen inden for transport og logistik.


- Vi er rigtigt glade for, at der allerede er så mange transportvirksomheder, der har valgt at placere sig i Greve Kommune. Men vi vil gerne tiltrække mange flere, og en god placering gør det ikke alene. Derfor prioriterer Greve Kommune erhvervspolitikken meget højt og vi arbejder aktivt for at blive en endnu mere attraktiv erhvervskommune - også for virksomheder i transportbranchen, sagde Pernille Beckmann, inden hun erklærede messen åben og tog en tur rundt til alle udstillerne.


Godt mødested
Der var både velkendte produkter og en række nyheder på hylderne blandt udstillerne. Blandt andet fyldte Fassi Kraner godt i landskabet med en opbygning fra vognmand Erling Andersen, der som den første i Europa har fået leveret Fassis største kran, F1950.


- Vi har været rigtig godt tilfredse. Der er ved at komme lidt positivitet i markedet, og så er messen her et rigtig godt sted at udstille for ret få penge, og man får snakket med en masse. Det er tydeligt, at det også er et kulturelt og hyggeligt mødested for transportbranchen her i københavnsområdet,« siger Gert H. Rasmussen, direktør i Fassi Kraner i Danmark. 
  



Masser at følge op på
Blandt de nye navne på udstillerlisten fandt man Schmitz Cargobull, og her havde hverken Freddy Hedegaard eller Allan Nielsen fortrudt fremmødet i Greve.

- Vi har ikke solgt nogen trailere, men vi har begge to fået givet nogle tilbud, og der er lidt at følge op på. Vi har fået mere, end vi havde forventet, så det er vi godt tilfredse med, siger Freddy Hedegaard. 
  



Mere intimt og hyggeligt
Til forskel fra tidligere år blev Transport Øst kun afholdt på arealet omkring forhandleren Mercedes-Benz CPH på Ventrupparken. Selvom det gav ekstra travlhed med at få ryddet pladsen op til udstillingen er chefkonsulent Mogens Lauridsen fra Mercedes-Benz CPH tilfreds med at stille asfalt til rådighed.


- Det har nok givet en mere intim og hyggelig udstilling at holde det mere samlet, så vi er godt tilfredse, og vi har da også selv haft mange besøgende, siger Mogens Lauridsen.


Danske Transport Medier, der står bag udstillingen, oplyser, at der også næste år bliver en Transport Øst. Transport Øst 2015 er sat til at løbe af stablen på Ventrupparken i Greve i weekenden 5.-6- september 2015.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst