Forsiden
      

Truckerklub holder generalforsamling og festaften under transportmessen i Herning

Fredag 12. september 2014 kl: 10:15
Af: Redaktionen

Convoy Buddy, der er en klub for lastbilchaufffører, inviterer sine medlemmer til generalforsamling og festaften i forbindelse med transportmessen i Herning 19. - 22. marts næste forår, hvor klubben også har ansvaret for veteranbiludstillingen "Transport gennem tiden"


Truckerklub holder generalforsamling og festaften under transportmessen i Herning
1914 står der på "dåbsattesten" på den ældste af de biler, som er repræsenteret på veteranbiludstillingen "Transport gennem tiden" på transportmessen i MCH Messecenter Herning. Convoy Buddy er ansvarlig for udstillingen og lover, at et sving forbi veteranbilerne bliver oplevelsen værd.


Formand for Convoy Buddy Flemming Fomsgaard og kasserer Claus Filipsen har gjort det store stykke arbejde med at finde bilerne, og det har opfrisket mange gode minder fra hukommelsen.


- Hver en bil har ikke bare sit eget særpræg, den har også sin helt egen historie, siger Flemming Fomsgaard.


Claus Filipsen tilføjer, at der findes et væld af flotte biler i Danmark, som hver har en historie.


- Det er de historier, vi gerne vil have frem på transportmessen i Herning, hvor hele transportbranchen jo mødes på tværs af generationer, siger han.


Generalforsamling og festaften for Convoy Buddy
Udover veteranbiludstillingen har Convoy Buddy valgt at afholde den årlige generalforsamling lørdag 21. marts i forbindelse med Transport 2015 - det er i øvrigt første gang, at arrangementerne afholdes på messen.  


- Det er jo oplagt at lægge generalforsamlingen sammen med transportmessen, hvor vi jo i forvejen er samlet, siger Claus Filipsen, og fortsætter:


- Når vi er til møde, tager kvinderne på ledsagerturen, og så mødes vi alle om aftenen til Årets Transportfest. Vil medlemmerne overnatte, så har MCH stillet campingpladsen ved messehallerne til rådighed, så man ikke behøver at tænke på at skulle køre hjem.


Projektleder Betina Engholm fra MCH glæder sig over samarbejdet med Convoy Buddy.


- I 2013 indledte vi et nyt samarbejde med Convoy Buddy, hvor vi har haft fokus på, at transportmessen skal være et interessant mødested for chaufførerne, og her har Convoy Buddy spillet en vigtig rolle. Og så er det jo en fornøjelse at arbejde sammen med så engagerede mennesker, siger hun.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst