Forsiden
      

Chauffør fra Østrig vandt brændstof finalen

Tirsdag 23. september 2014 kl: 09:54
Af: Redaktionen

Med små midler kan lastvognschauffører gøre en stor forskel for brændstofforbruget og spare penge for virksomheden. Det demonstrerede Christian Scheiflinger fra Østrig, som takket være velplanlagt kørsel tog sejren hjem i verdensfinalen i Volvo Trucks' Drivers' Fuel Challenge 2014

Chauffør fra Østrig vandt brændstof finalen
Christian Scheiflinger fra Østrig, vinder af Drivers' Fuel Challenge 2014
For et vognmandsfirma af gennemsnitlig størrelse står brændstofomkostningerne for godt en tredjedel af udgifterne. Volvo Trucks' egne tal viser, at en brændstofeffektiv chauffør kan spare op til 10 procent i brændstofforbrug, hvilket på lang sigt indebærer store besparelser for firmaet. 


For Christian Scheiflinger fra Østrig, som vandt titlen "Verdens mest brændstofeffektive chauffør" i verdensfinalen i Volvo Trucks' konkurrence Drivers' Fuel Challenge, er brændstofeffektiv kørsel næsten blevet noget af en sport.


- Det er meget vigtigt at kende systemet. Du skal vide præcis, hvordan lastvognen reagerer på dine kommandoer. Hvis du har fuld forståelse for, hvordan lastbilen fungerer, og hvorfor den reagerer, som den gør, så kan du forbedre din kørsel og forbedre brændstofeffektiviteten, siger Christian Scheiflinger. 


Finalen, som fandt sted i Gøteborg fredag i sidste uge, er en af mange måder for Volvo Trucks at gøre opmærksom på, hvor stor en forskel chaufføren faktisk kan gøre. 


- Det handler om at skabe bevidsthed omkring, hvor stor en forskel hver enkelt chauffør faktisk kan gøre. Konkurrencen Drivers' Fuel Challenge er en måde for os at bidrage til det. Brændstoføkonomisk kørsel er noget, alle chauffører kan lære sig, men det tager tid og kræver hårdt arbejde hver dag, siger Vesna Jovic, projektleder for Drivers' Fuel Challenge. 


Jørgen Aalbæk - den danske deltager i finalen





Den danske deltager i finalen Jørgen Aalbæk Hansen avancerede desværre ikke videre til semifinalen men var ikke desto mindre meget stolt over at være blandt de 23 bedste i verden ud af de i alt 11.000 deltagere, man startede ud med.


Tre trin i brændstoføkonomisk kørsel

  • Tilpas dig trafikken
For at køre brændstoføkonomisk kræves det, at chaufføren lærer sig at læse og tilpasse sig trafiksituationen. Det gælder om at køre så jævnt som muligt - hele tiden. 
  • Vær et trin foran
Chaufføren skal hele tiden være forberedt på uforudsete hændelser: Bilen foran kan bremse op eller en cykel kan dukke frem rundt om det næste gadehjørne. En brændstofeffektiv chauffør er en chauffør, som er opmærksom og hele tiden er et trin foran andre trafikanter.  
  • Lær din lastvogn at kende
For at få det maksimale ud af en lastvogn gælder det om at lære alle dens funktioner at kende så godt som muligt. Godt kendskab til, hvordan lastvognen fungerer, og hvilken slags kørsel, den kræver i forskellige situationer, er et kæmpe skridt til at reducere brændstofforbruget. 

23 chauffører havde kvalificeret sig til verdensfinalen i Drivers' Fuel Challenge 2014.










Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst