Forsiden
      

Vognmand bliver dækmand hos Euromaster Maribo

Fredag 3. oktober 2014 kl: 11:28
Af: Redaktionen

Euromaster i Maribo står over for et generationsskifte, når den tidligere vognmand Charsten Westlund Hansen overtager den daglige ledelse af dæk- og autoservicecentret. Nye aktiviteter i forbindelse med Femern Bælt bliver vigtigste fokusområde, lyder det i forbindelse med generationsskiftet

Vognmand bliver dækmand hos Euromaster Maribo
Da Charsten Westlund Hansen blev spurgt, om han havde lyst til at tiltræde som leder af Euromasters dæk- og autoservicecenter i Maribo, var han ikke længe om at sige ja. Med sine 15 års erfaring som vognmand - og som tidligere ejer af et transportfirma med over 30 ansatte - ved han en del om dæk til lastbiler og entreprenørmaskiner. Da vognmandsvirksomheden var størst, skiftede han omkring 600 dæk om året og føler sig derfor godt klædt på til de nye udfordringer ved Euromaster.


- Jeg har længe haft et ønske om at arbejde med dæk. Det bliver spændende at komme i gang med de store udfordringer, der ligger forude. Det her er noget, jeg virkelig har lyst til, og jeg glæder mig særligt til igen at have personaleansvar, fortæller den 58-årige falstring.


Han bliver officielt budt velkommen i Euromaster ved en reception om eftermiddagen i dæk- og autoservicecentret i Maribo fredag 10. oktober, hvor alle interesserede kan møde op og hilse på den nye centerleder. Det bliver samtidig en oplagt mulighed for at sige farvel til John Langhoff Hansen, der efter 37 års tjeneste hos Euromaster i Maribo takker af som centerleder og overleverer stafetten til Charsten Westlund Hansen.  
 

Satser på Femern Bælt
Charsten Westlund Hansens største udfordring og mulighed bliver uden tvivl at udnytte det forretningsmæssige potentiale i de mange hundrede lastbiler og entreprenørmaskiner, der i de næste mange år vil få deres daglige virke på sydsiden af Lolland i konstruktionen af den nye tunnelforbindelse til Tyskland.


- Jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet omkring Femern Bælt-forbindelsen. Vi laver simpelthen et midlertidigt dækcenter lige ved den store byggeplads i Rødbyhavn for at kunne levere den bedste service og få fat i de mange kunder. Det er jo en enestående mulighed for at hverve en masse nye kunder, og det er jeg klar til at tage ansvar for, siger Charsten Westlund Hansen. 


Han glæder sig til at bruge alle sine personlige kompetencer i jobbet.
- Jeg taler det sprog, som man taler hernede. Jeg er udadvendt af natur og bliver aldrig uvenner med nogen. Det, synes jeg, er vigtigt over for kunderne, men så sandeligt også over for medarbejderne, forklarer Charsten Westlund Hansen, der sammen med sin hustru gennem 35 år har to voksne børn og fire børnebørn.

 
Regionschef Thomas Kristensen fremhæver Charsten Hansens ledererfaring og hans baggrund i vognmandsbranchen. 


- Charsten er den helt rigtige mand til jobbet. Han har prøvet livet som vognmand, har prøvet at være selvstændig og har prøvet at være leder for en stor gruppe ansatte, siger Thomas Kristensen.


Charsten Westlund Hansen har siden begyndelsen af august været i oplæring i de interne it-systemer og den administrative del af jobbet som centerleder. Så også på den front er han godt klædt på til at tage fat på opgaverne, når han mandag 13. oktober overtager ansvaret for dæk- og autoservicecentret i Maribo.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst