Forsiden
      

Ny teknologi gør det muligt at se hele vejen rundt

Tirsdag 7. oktober 2014 kl: 09:34
Af: Redaktionen

Volvo Trucks har udviklet en ny teknologi, som markant kan reducere risikoen for ulykker forårsaget af begrænset udsyn. Den nye teknologi, der er på teststadiet og som Volvo Trucks mener kan være klar til kommerciel lancering om fem til ti år, gør et køretøj i stand til at foretage en 360 graders scanning af omgivelserne

Ny teknologi gør det muligt at se hele vejen rundt
Køretøjet evaluerer informationer fra flere forskellige kilder samtidig. Teknologien fungerer meget som den menneskelige hjerne og foreslår handlinger for at undgå eventuelle uheld. 


Teknologien er et resultat af forskningsprojektet Non-Hit Car and Truck, som gennemføres i samarbejde med Volvo Personvogne. For første gang kan et køretøj registrere og evaluere det, der sker i omgivelserne rundt om køretøjet og derefter foreslå handlinger for at undgå ulykker, som for eksempel kollision med fodgængere, cyklister eller andre køretøjer. 


Hvis chaufføren ikke reagerer på de foreslåede handlinger, kan styre- eller bremsesystemet aktiveres automatisk.


- Vores vision omkring trafiksikkerhed er, at ingen Volvo-lastvogne skal være involveret i ulykker, udtaler Carl Johan Almqvist, ansvarlig for Volvo Trucks' trafik- og produktsikkerhed. 


- Denne unikke teknologi har ført os endnu et skridt nærmere vores vision og kommer forhåbentlig til at redde mange liv i fremtiden, siger han videre.


Ifølge Carl Johan Almqvist kan systemet lanceres på markedet inden for fem til ti år.


- Vi har hovedkomponenterne på plads, men der kræves mange flere test, for at vi kan sikre os, at systemet er fejlfrit. Hvis vi lykkes med at løse disse udfordringer, er en fremtid uden lastvognsulykker inden for rækkevidde, siger han.


Virtuel co-driver
Teknologiens vigtigste komponent er en dataplatform, som samler informationen fra kameraer, radarenheder og andre sensorer placeret på alle sider af køretøjet. Med hjælp fra dataplatformen foretager lastvognen hvert 25. millisekund en 360 graders scanning af omgivelserne. Alt data-input tolkes, risikosituationer analyseres og forskellige muligheder for køretøjet genereres. Ved at kombinere foreskellige sensorsystemer kan systemet skelne mellem og identificere forskellige typer trafikanter, for eksempel fodgængere, cyklister, motorcyklister og andre køretøjer. Det registrerer både afstand og retning for trafikanterne.


- Teknologien kan forudsige trafikscenarier op til fem sekunder i forvejen afhængig af, hvor hurtigt objekterne bevæger sig, og derefter præsentere den bedste handlingsplan, siger Mansour Keshavarz, som er systemingeniør hos Volvo Trucks og har arbejdet med teknologien. 


- Teknologien fungerer på mange måder som en co-driver, men en som kan se rundt om hele køretøjet. Systemet kan også gøre chaufføren opmærksom på ting, som sker, så han eller hun kan reagere for eksempel ved en alarm eller ved at køretøjet bremses for at undgå en kollision, siger han videre.


Kommende udfordringer
Teknologien er endnu ikke færdig til at kunne bruges i et kommercielt sikkerhedssystem. I sammenligning med automatisering i personbiler er der visse udfordringer, der skal løses, når man udvikler denne type teknologi for tunge køretøjer.


- Lastvogne er en anden type køretøjer og opfører sig ikke på samme måde som personbiler i trafikken. For eksempel er hver enkelt lastvogn lastet forskelligt, og deres størrelse forhindrer dem i at udføre store undvigemanøvrer såsom at dreje hurtigt for at undgå kollisioner. Derfor er det vigtigt at forske i og udvikle teknologi specielt til lastvogne, siger Mansour Keshavarz.


Fakta om projektet Non-Hit Car and Truck:
  • Projektet blev sat i gang i september 2010 i samarbejde med Volvo Personvogne, ÅF-koncernen, HiQ, Mecel og Chalmers Tekniske Universitet.
  • Hovedformålet har været at udvikle tekniske løsninger, som mindsker ulykkesrisikoen for både personbiler og kommercielle køretøjer, og som fokuserer specifikt på situationer, hvor de nuværende systemer til aktiv sikkerhed ikke er tilstrækkelige.
  • Projektet bliver afsluttet i december 2014, og resultatet af forskningen vil muliggøre udviklingen af nye systemer til aktiv sikkerhed. Tidshorisonten for den kommercielle lancering af dette system er fem til ti år.

Fakta om Volvo Trucks nuværende systemer til aktiv sikkerhed:
  • Kollisionsadvarsel med nødbremse - avanceret nødbremsesystem med tidlig kollisionsadvarsel, som hjælper med at undgå alvorlige ulykker forårsaget af uopmærksomhed.
  • Vognbaneassistent - opdager køretøjer, som befinder sig i den døde vinkel i passagersiden.
  • Sporassistent - overvåger lastvognens position på vejen. Når systemet opdager, at lastvognen utilsigtet forlader sin vognbane, advares chaufføren med en alarm, så han eller hun kan få den fulde kontrol igen, før en alvorlig ulykke indtræffer.
  • Opmærksomhedsassistent - advarer trætte chauffører og anbefaler dem at tage en pause.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst