Forsiden
      

Komprimatorbilen er 100 procent integreret med it-systemet

Onsdag 12. november 2014 kl: 10:45
Af: Redaktionen

Komprimatorbilen er 100 procent integreret med it-systemet
Vognmandsfirmaet M. Larsens nye komprimatorbil leveret af trekløveret Grontmij, Eilersen Electric Digital Systems og HMK Bilcon. Samt udvalgte detaljer fra opbygningen. (Foto: HMK Bilcon)

Et samarbejde mellem tre parter har skabt en speciel løsning til kommuner, forsyninger og vognmænd. Det handler om en komplet løsning til vejning af affald med automatisk registrering i kommunens eller forsyningens backend IT-system

Komprimatorbilen er 100 procent integreret med it-systemet
De tre involverede i samarbejdet er HMK Bilcon, der er en førende leverandør af vægtoptimerede transportløsninger, ingeniør-, miljø- og rådgivningsvirksomheden Grontmij og Eilersen Electric Digital Systems. De tre parter har leveret en komplet løsning til vejning af affald med automatisk registrering i kommunens eller forsyningens backend IT-system.

 
Grontmij har siden 2000 leveret IT-systemet RenoWeb, der i dag hjælper 43 kommuner og mange vognmænd med at administrere den offentlige affaldsindsamling i Danmark. Løsningen gør det lettere for kommunen at administrere indsamlingen af affald fra borgere og virksomheder. Sammen med HMK Bilcon og Eilersen Electric Digital Systems har Grontmij som primus motor udviklet den første komplette løsning, der automatisk kan veje og registrere det indsamlede affald fra en husstand eller virksomhed og gemme oplysninger i kommunens backend systemer.

 
- Vi oplevede stigende interesse for denne type løsning fra vores kunder, og besluttede derfor at sammensætte et stærkt team med Eilersen Electric Digital Systems og HMK Bilcon, der supplerer vores egne kompetencer. HMK Bilcon har eksempelvis en betydelig erfaring med veje-løsninger til lastbiler, siger Team Manager Anders Krøjmand Humle, der er ansvalig for RenoWeb hos Grontmij.


Trekløveret har netop leveret den første renovationsbil til vognmandsfirmaet M. Larsen A/S, der står for indsamlingen af affald for flere danske kommuner. Løsningen er baseret på RFID-teknologi, så man helt præcist kan registrere, hvor meget affald den enkelte husstand eller virksomhed leverer. Selve IT-løsningen er webbaseret, så både borgerne, kommunen og vognmanden kan tilgå deres respektivt relevante data. For vognmanden er der yderligere fordele ved løsningen.  Chaufføren kan eksempelvis via en iPad se den mest optimale kørerute i forhold til de hustande, der skal besøges den pågældende dag.


 
- Med vores løsning får kommunerne mulighed for bedre at kunne indsamle data om borgernes og virksomhedernes affaldsmængder og dermed forbedre effektiviteten af kommunens affaldshåndtering. Perspektivet er naturligvis også, at kommunerne kan opkræve renovationsafgift i forhold til den mængde affald, man afleverer, siger Anders Krøjmand Humle.

 
- Vi har stor erfaring med opbygninger, der er forsynet med vejesystemer og løsninger til affaldshåndtering. Denne komprimatorbil kombinerer begge dele og er samtidig integreret med avancerede IT-løsninger, der betjener borger, kommuner og vognmænd, siger salgschef Peter S. Andersen fra HMK Bilcon.
 

 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst