Forsiden
      

Volvo Trucks sender FL ud med træk på fire hjul

Onsdag 3. december 2014 kl: 13:14
Af: Redaktionen

Den svenske lastbilproducent, der har hovedsæde i Göteborg, er på gader og stræder med en Volvo FL i en firehjulstrukket version. Med fire-hjulstrækket har den ekstra god fremkommelighed på glatte, stejle og ujævne veje. Volvo Trucks fremhæver, at den nye Volvo FL er ideel som specialkøretøj i både bytrafik, i mere krævende miljøer eller som servicebil i grusgrave og på byggepladser

Volvo Trucks sender FL ud med træk på fire hjul
Med et kompakt design, høj komfort og motorer med højt drejningsmoment skal Volvo FL kunne passe ind i tempofyldt bytrafik. Med firehjulstræk og forbedret frihøjde er den også klar til at tage en tur på stenede grusveje og andre steder, hvor almindelige køretøjer må give op.


- Mange af vores kunder arbejder i områder, hvor både vejret og vejforholdene hurtigt kan ændre sig. Den firehjulstrukkede Volvo FL kan udføre opgaver, som tidligere måske krævede en anden lastvogn ved udfordrende kørselsforhold, siger Pernilla Sustovic, der er segmentsansvarlig for distribution hos Volvo Trucks. 


Support til anlægsudstyr
Volvo FL 4x4 er ifølge Volvo Trucks også god til at manøvrere i grusgrave eller på byggepladser i snævre bymiljøer. Med en totalvægt på op til 16 ton har den både stor lastkapacitet og mulighed for avancerede opbygninger og tilbehør som for eksempel sky-lift, betonkanoner eller kraner.


Volvo FL 4x4 har et højere chassis, som giver en øget frihøjde på cirka 6 cm foran og 10 cm bag. Det højere chassis giver også en øget frigangsvinkel på 25 grader, så lastvognen lettere kan komme op af grøfter og dybe hjulspor.


Firehjulsdrift i lavt gear
Volvo FL 4x4 har permanent indkoblet firehjulstræk. Bilens fordelergearkasse er desuden dobbeltvekslet med høj og lav udveksling. Ved normal drift er den høje udveksling tilkoblet, og ved krævende kørsel kobles den lave udveksling til via en knap på instrumentpanelet.


Lastvognen kan også udrustes med et ekstra luftudtag, der er placeret på chassiset. Et ekstra luftudtag kan eksempelvis bruges til drift af forskelligt tilbehør eller til at fylde luft på dækkene.


Den nye Volvo FL med 4x4 fås i Euro 6-udgave og tilbydes på samtlige markeder i Europa, hvor Euro 6 er lovkrav.


Fakta Volvo FL 4x4:
  • Totalvægt/kapacitet: 12 til 16 ton
  • Godkendt maksimal vogntogsvægt: 25 ton
  • Maksimal frihøjde med dæk 11R22,5": Foraksel: 329 mm - Bagaksel: 319 mm
  • Frigangsvinkel: 25 grader
  • Hjul og dæk, 275/70 R22,5", 10R22,5" og 11R22,5"

Førerhusprogram:
  • Dagførerhus
  • Medium-førerhus
  • Mandskabskabine
  • Motorer: D8K 250, 280 hk
  • Gearkasser: Manuel 6-gears gearkasse, 6-gears automatgearkasse som tilvalg






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år
- Lysende elektrisk lastbil skal give genklang
- Vognmand fra Kalundborg fik opbygget ny trækker i Jylland
- Transportvirksomhed på Vestsjælland tager læsset med ny fire-akslet tiptrailer med Hardox-lad
- Tysk lastbilproducent sender 200 lastbiler med brintforbrændingsmotorer ud på vejene

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst