Forsiden
      

Påhængsvognen har fået en ny forvogn

Onsdag 14. januar 2015 kl: 07:23
Af: Redaktionen

Primagaz Danmark har fået leveret en ny tre-akslet Scania G490 med fuld luftaffjedret undervogn og styrende bogieaksel. Lastbilens Euro 6 motor yder 490 hk og har et maksimalt drejningsmoment på 2.550 Nm

Påhængsvognen har fået en ny forvogn
Derudover er bilen leveret med en 12 trins gearkasse med Scanias opticruise-gearskiftesystem, der fungerer uden koblingspedal. Gearkassen er udstyret med retarder, som kan yde et maksimalt bremsemoment på 3.500 Nm.


Når chaufføren kører, kan han nyde godt af Scania ACC (adaptive cruise control), som hjælper ham med at holde en konstant tidsmæssig afstand til køretøjerne foran og advarer om, hvis afstanden pludselig formindskes. Den foretrukne tidsmæssige afstand kan indstilles i fem trin, og indstillingen vises på hovedinstrumentet.


Bilen er også udstyret med ESP (Electronic Stability Programme), der er et aktivt system, som hele tiden fornemmer, hvordan køretøjet bevæger sig, dets hastighed og hjulomdrejning. Når systemet registrerer en forskel mellem chaufførens kommando (den retning, chaufføren ønsker, at køretøjet skal køre) og bilens faktiske bevægelse, aktiveres det og styrer bremsekraften individuelt på for- og baghjulene eller på påhængsvognen samt reducerer overflødig gasgivning. ESP hjælper dermed chaufføren med at styre køretøjet i den rigtige retning.


Derudover er bilens Highline-førerhus udstyret med Luksus sæder, Bluetooth telefonforbindelse med integreret mikrofon og mulighed for at se kontakterne fra ens telefon i instrument panelet, klimaanlæg, køleskab, termoruder, fjernbetjent centrallås og kaffemaskine.


For at mindske opbyggertiden blev chassiset og førerhus fabrikslakeret. Klargøring og finis er foretaget af Scanias opbyggerafdeling i Vojens.


Tankopbygningen er fra hollandske Hobur og er leveret af Jørn Bolding A/S i Esbjerg.


Tanken rummer cirka 26 kubikmeter, og den komplette installation omfatter blandt andet pumpe, elektronisk tæller, printer og slangerulle samt forskelligt sikkerhedsudstyr.


Tanken er beregnet til at transportere flydende gas (LPG) til danske forbrugere.  
Der var fra starten taget højde for at Scania´en, skulle kunne kobles sammen med eksisterende fire-akslet HOBUR tank-anhænger.
 
Bilen er solgt og leveret af Sten J. Sørensen hos Scania Danmark A/S i Kolding.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst