Forsiden
      

Tanktrailere skal transportere råstoffer til biogasanlæg

Torsdag 15. januar 2015 kl: 10:56
Af: Redaktionen

NGF Nature Energy, der er Danmarks tredje største naturgas-selskab, har indgået et samarbejde med producenten af specielle trailere, VM Tarm A/S, om levering af moderne, danskproducerede gylletrailere til energiselskabets nye biogasanlæg

Tanktrailere skal transportere råstoffer til biogasanlæg
De to parter har indgået en rammeaftale om, at VM Tarm skal levere gylletrailere til NGF Nature Energys nye biogasanlæg i Jylland og på Fyn. Den første trailer med tankkapacitet på 39.000 liter ruller ud fra VM Tarms fabrik i Vestjylland i marts. Der er i alt aftalt levering af 12 trailere inden for det kommende år.


Transport af grøn energi
NGF Nature Energy, der er landets tredjestørste naturgasselskab, sætter inden for de næste 12 måneder en række nye biogasanlæg i drift. Produktionen af grøn gas til naturgasnettet vil være baseret primært på husdyrgødning, som transporteres med lastbiler til anlæggene fra lokale landbrug. På vejene vil selskabets nye blanke trailere fra VM Tarm - ud over NGF Nature Energy-logoet - dog ikke være lette at skelne fra for eksempel de mælketankbiler, som VM Tarm også producerer.


- Vi sætter netop nu en ret omfattende produktion i gang af grøn gas og har brug for, at såvel anlæg som udstyr virker optimalt fra dag ét. VM Tarm har blandt andet vigtigt fokus på pumpeteknik, hvilket sikrer os, at vi kan få biomasserne ind og ud, nemt og hurtigt, og desuden har trailerne en lav egenvægt, så vi belaster vejene mindst muligt. Trailerne er derudover også flotte at se på - og det er faktisk vigtigt for os at signalere, at transport af gylle kan gøres rent og effektivt, siger direktør Ole Hvelplund, der er administrerende direktør NGF Nature Energy


Dansk produceret gennem 50 år
Salgsingeniør Jan Johansen og administrerende direktør Kristian Olsen hos VM Tarm A/S ser frem til at levere i henhold til aftalen. Den vestjyske trailerproducent har produceret gylletanke og -trailere siden 1980-erne og var blandt de første herhjemme til at levere muligheder for at transportere gylle via lastbiler. Alle tanke, undervogne, komponenter og styring er 100 procent danskproduceret på virksomhedens fabrik i Tarm.


- NGF Nature Energy bliver en væsentlig producent inden for biogas, og hos VM Tarm er vi naturligvis meget tilfredse med, at være del af denne omfattende udbygning af markedet for transport af biomasser i Danmark. Vi har over 50 års erfaring inden for specialproducerede trailere og tanke og leverer løsninger til alt fra gylle, mælk, foder og kemi med fokus på høj kvalitet og lang levetid - så selvfølgelig skulle vi også have denne opgave, siger Kristian Olsen.


NGF Nature Energy leverer naturgas til hele landet. Selskabet vil ved årets udgang kunne sætte sit fjerde moderne biogasanlæg i drift og vil fra efteråret kunne levere grøn gas til forbrugere i hele landet.


VM Tarm A/S er Nordens største og markedsledende producent af tankvogne i rustfast stål og aluminium til transportbranchen. Virksomheden har 180 medarbejdere der årligt producerer 160-170 tankvogne.


Fakta om de trailere, der leveres til NGF Nature Energy
  • 39.000 liters tank i rustfast stål
  • Rustfast 4-akslet chassis
  • 4 stk. SAF aksler
  • 2 stk. efterløbsaksler
  • 1 stk. liftaksel
  • 10" rustfast krananlæg
  • Cirkulation system 
  • 2 stk. centrifugalpumper
  • 1 stk. rotationspumpe
  • Radiostyring med PLC styring som backup 
  • Centralsmøring
  • Vaskesystem






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst