Forsiden
      

Dækmand runder de 60 år

Tirsdag 27. januar 2015 kl: 10:26
Af: Redaktionen

Benny Jørgensen, der i over 30 år har været centerleder hos Euromaster i Næstved, fylder rundt. Dagen markeres med en reception i dækcenteret fredag 30. januar, hvor alle er velkomne


Dækmand runder de 60 år
Benny Jørgensen har tilbragt langt størstedelen af sit voksne arbejdsliv i Euromasters dæk- og autoservicecenter på Transportbuen i Næstved, hvor medarbejderne sælger og servicerer alt lige fra personvognsdæk til traktor- og lastvognsdæk. 
 

Benny Jørgensen bor i dag i Ringsted, men har levet størstedelen af sit liv i Næstved, hvor han er født og opvokset. Han blev ansat i dækcenteret i 1981, og tre år efter blev dækspecialisten udnævnt til centerleder. Det har Benny Jørgensen været lige siden, og han kunne ikke forestille sig en bedre arbejdsplads.
 

- Det lyder måske som en kliche, men når jeg vågner om morgenen, glæder jeg mig altid til at komme på arbejde. Vi servicerer både private og firmaer i landbrugs- og transportbranchen, og det betyder en hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver. Det, synes jeg, er utrolig spændende, og på den måde møder man jo også en masse forskellige og glade mennesker, siger han.


Altid god stemning
Glæden ved jobbet betyder også, at Benny Jørgensen ikke planlægger at stoppe foreløbigt. Det gode kollegaskab med de fire andre i centeret og det faktum, at Euromaster er en professionel og velorganiseret virksomhed, gør det rart at gå på arbejde. Den gode stemning kan man ifølge Benny Jørgensens nærmeste leder, regionschef Thomas Kristensen, tydeligt mærke, når man besøger centeret.
 

- Et af de største kendetegn ved Benny Jørgensen er hans rigtig gode humør og humor. Ligesom de andre i centeret er han behageligt selskab, og man er samtidig aldrig i tvivl om, at der er styr på tingene. Jeg er glad for samarbejdet og håber, at det kan fortsætte på samme fine måde i mange år, fremhæver Thomas Kristensen.


Holder sig ung med løbeture
Når Benny Jørgensen ikke servicerer kunderne i centeret, bruger han en del af fritiden på flere ugentlige løbeture sammen med sin kone. 
Parret har fire sammenbragte børn og to børnebørn, og de nyder at være sammen med både familien og venner. Når tiden tillader det, sætter parret stor pris på at slappe af i sommerhuset i Marielyst og på at rejse og opleve andre kulturer.


Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre og ca. 210 ansatte. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst