Forsiden
      

Syv nye Iveco Daily skal tage sig af den kølige transport af frugt og grønt

Tirsdag 10. februar 2015 kl: 10:48
Af: Redaktionen

Iveco i København leverede for kort tid siden syv ny Iveco Daily'er til HR Frugt, der har hjemme på Grønttorvet i Valby. Herfra leverer den 17 år gamle virksomhed frugt, grøntsager og andre fødevarer til kantiner, restauranter, storkøkkener og hoteller i Hovedstadsområdet og resten af Sjælland og Lolland-Falster. - Når vi flytter ind på det nye Grønttorv i Taastrup, vil vi dække hele landet, siger Rahmi Cevik, der etablerede virksomheden i 1997

Syv nye Iveco Daily skal tage sig af den kølige transport af frugt og grønt
Syv nye Iveco Daily var linet op på stribe hos Iveco København, hvor syv mand fra HR Frugt var klar til at overtage dem.
De syv nye Iveco'er til det daglige arbejde hos HR Frugt Catering blev leveret ved et arrangement hos Iveco i København. Her blev de syv morgenduelige mænd, der nu har fået nye biler opbygget med kølekasse og lift at køre i, instrueret i de mange finesser, de kan glæde sig over i deres dagligdag.


Inde i førerkabinen er der mange store og små rum til store og små ting og dokumenter. Der er holdere til kopper og flasker, affjedrede føresæder og et godt udsyn hele vejen rundt - og bagud via sidespejlene og bakkameraet øverst bag på kølekassen.


Med til instruktionen var også en repræsentant fra KH Onestop, der har leveret Thermo King-køleanlæggene i kasserne - og tekniske medarbejdere fra Iveco, der fortalte om det tekniske under motorhjælpen og for eksempel om bilernes partikelfiltre og olietjek.


- Det har været godt, siger Rahmi Cevik, som efterhånden har været kunde hos Iveco i en lang årrække.


- Vi har gode erfaringer med Iveco, service'en og driftsikkerheden, siger han og fremhæver, at de hos Iveco i København også er klar til at stille reservebiler til rådighed, hvis det er nødvendigt.


Rahmi Cevik var sammen med de syv nye bilers chauffører og et par andre medarbejdere mødt op hos Iveco i København, som bød på sandwich og vand til at skylle de mange instruktioner ned med.


Han fortæller, at de nye biler vil køre direkte ud på vejene i Hovedstaden og på Sjælland, når de morgensfriske chauffører møder klokken fire næste arbejdsdag.


Indtil sidst på året er det med udgangspunkt i Valby tæt på Københavns centrum. Men når det nye Grønttorv står færdigt, vil det blive med udgangspunkt i Taastrup.


- Det vil forbedre logistikken betydeligt, siger Rahmi Cevik og forklarer, at det nye Grønttorv, der er ved at blive opført på Litauen Allé i Taastrup tæt på transportcentret samme sted, vil gøre det lettere for virksomheden at komme ud til kunderne i Hovedstadsområdet og på resten af Sjælland og Lolland-Falster.


- Når vi flytter til Taastrup, bliver vi også landsdækkende med leverancer til kunder på Fyn og i Jylland, siger han og peger på, at det kræver flere nye biler.


- Det bliver sikkert også Iveco, siger han med et smil.


Fakta om HR Frugt
  • HR Frugt - Hovedstads Regionens Frugt Engros ApS - blev grundlagt i 1997 af Rahmi Cevik
  • Virksomheden, der holder til på Grønttorvet i Valby, leverer i dag frugt, grøntsager og andre fødevarer til kantiner, restauranter og hoteller i Hovedstadsområdet og på resten af Sjælland og Lolland-Falster. Når Grønttorvet flytter til Taastrup, følger HR Frugt med og udvider med landsdækkende leverancer
  • HR Frugt importerer frugt, grønt og andre fødevarer fra mange forskellige lande
  • HR Frugt beskæftiger omkring 25 mand - lidt flere i højsæsonen - og råder over 10 biler
  • HR Frugt blev kåret som Gazelle 2014 af dagbladet Børsen

Fakta om den nye Iveco Daily til HR Frugt Catering:
  • Alle de nye Daily'er er af Iveco's nyeste udgave af den meget solgte lette lastbil
  • Der er tale om seks ens 3,5 ton Iveco Daily opbygget med kølekasse med plads til otte paller og en 7,0 ton Iveco Daily opbygget med kølekasse med plads til 12 paller
  • Bilerne er alle leveret med fire-cylindrede Euro 5+ motorer, der yder 170 hk med et maksimalt drejningsmoment på 430 Nm
  • Gerkasserne er alle sekstrins gearkasser med overdrive
  • Alle biler har tvilling-montering på bagakslen, der er luftaffjedret
  • De syv nye Iveco Daily er leveret som chassis, der er opbygget hos Brdr. Plagborg med isolerede kølekasser med sidedøre, skridsikre bunde, binderækker i sider og front, indbygget lys, Thermo King køleanlæg, topklap og lift.
  • De seks 3,5 ton biler er opbygget med kasser med plads til otte paller, mens den ene 7,0 ton bil er opbygget med en kasse med plads til 12 paller.
  • Bilerne har alle bakkamera monteret øverst på kassens bagende og blitz-lys til advarsel for andre trafikanter







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst