Forsiden
      

Mekanikere fra Erritsø er de bedste hos Scania i Danmark

Mandag 2. marts 2015 kl: 14:27
Af: Redaktionen

Sammenlagt 70 ­­­års erfaring, grundig forberedelse og et godt teamwork førte i weekenden Erritsø Drengene fra Scania-værkstedet i Fredericia til sejren i den danske Top Team finale. Næste mål er Europamesterskabet, der finder sted Bratislava i Slovakiet 28. marts

Mekanikere fra Erritsø er de bedste hos Scania i Danmark
En sikring af førerhuset, når det er tippet, gav point til Erritsø Drengene.
I alt deltog fem hold i den danske finale, som blev afholdt hos Scania i Vejle. Ved finalen skulle deltagerne gennem otte stationer, hvor de blandt andet blev testet på systemkendskab, paratviden, systematisk fejlsøgning og teamwork. Som noget nyt var også viden om sikkerhed og sundhed på konkurrenceprogrammet. På alle stationerne var deltagerne udsat for tidspres. De skulle fejlfinde og løse fejlene på under 20 minutter. Holdene kunne opnå mellem 10 og 50 point på hver station, 280 point i alt.


Resultatet af det danske mesterskab
  • Erritsø Drengene, 199 point
  • V8 Power København, 178 point
  • Hjørring Redlights, 173 point
  • Dream Team Herning, 159 point
  • Team Musse, Thisted, 134 point

- Kunderne har ikke tid og råd til at deres lastbiler skal holde på værksted, og der stilles høje krav om den rigtige løsning hurtigt. Vi er ofte under tidspres, så det er meget realistiske omstændigheder, siger den yngste dreng på holdet fra Erritsø, Jesper Nielsen.


Regionschef for værkstederne i Jylland, Brian Pedersen, mener, at det ikke var tilfældigt, at det var holdet fra Fredericia, der løb med sejren.


- Drengene har knoklet efter arbejdstid, og er rigtig dygtige mekanikere med forskellige spidskompetencer. De arbejder som et team, og de har stor fokus på detaljerne. For eksempel var de de eneste, som mødte op i Scania-arbejdstøj og sikkerhedssko. De var også de eneste, der sikrede førerhuset med sikkerhedsstangen, da de havde tippet det op. De ved, at Scania har stor fokus på sikkerhed, men ikke at det var en del af konkurrencen i år. Så allerede der fik de ekstra point, siger Brian Pedersen og fortsætter:

- Som personer brænder Erritsø Drengene også privat for Scania. Man mærker tydeligt den stolthed, de føler ved at arbejde for det stærkeste brand i branchen. Og det er i det hele taget noget, der kendetegner de fleste medarbejdere hos Scania.


Erritsø Drengene består af holdleder Christa Jepsen (55), værkfører Flemming Hansen (33) og fire mekanikere, Poul Kjeldsen (61), Jesper Nielsen (25), Kim Fenger (38) og Dennis Møller (25).


Sidste gang Erritsø Drengene deltog i Europa-mesterskabet var i 2013, hvor det blev til en tredjeplads til det danske hold ved den europæiske semifinale. Siden dengang har holdet evalueret indsatsen og bygget videre på den viden, de fik igennem konkurrenceforløbet.


- Vi har brugt meget tid på forberedelserne, og er blevet endnu mere alsidige og teknisk stærke siden sidst, siger Flemming Hansen, teamleder på holdet.


Semifinalen finder sted i Bratislava 28. marts, Erritsø Drengene fra Scania Danmark møder følgende lande:
  • Bulgarien
  • Frankrig
  • Georgien
  • Irland
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Schweiz
  • Ukraine
  • Tyrkiet

Scanias Top Team-konkurrence er et uddannelsesprogram for værkstedsfolk, som er lavet i konkurrenceform. Den har til formål at inspirere og motivere Scanias værkstedspersonale til at dygtiggøre sig. Scania lastbilerne er i dag fyldt med teknologi, og det er vigtigt, at mekanikerne ved præcis, hvordan de skal diagnosticere bilerne og løse problemerne med det samme.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst