Forsiden
      

Årets Opbygning på Transport 2015 vækker interessse

Tirsdag 10. marts 2015 kl: 10:00
Af: Redaktionen

Den helt store nyhed, når det handler om transportmessen i Herning set lidt ovenfra, er nok Årets Opbygning. For ud for messen, der åbner torsdag 19. marts melder arrangørerne, at interessen fra udstillerne har været stor, og dommerne er imponerede. Udstillingen bliver bred, omfangsrig og med et højt fagligt niveau

Over 60 opbygninger er tilmeldt Årets Opbygning på Transport 2015, som ud over en specialudstilling med alle de tilmeldte køretøjer, også består af en nominering af tre finalister fredag 20. marts samt kåring af en vinder lørdag 21. marts ved Årets Transportfest.


Dommerpanelet var fornylig samlet i MCH Messecenter Herning for at danne sig et indtryk af de tilmeldte opbygninger, og de glæder sig over bredden blandt tilmeldingerne.


- Jeg synes, at det er positivt, at der er så stor interesse for Årets Opbygning. Her er virkelig fokus på fagligheden i det arbejde, der er ved en opbygning, og det er godt at få bredt yderligere ud i branchen. At der er tilmeldt så mange køretøjer, gør det bare endnu mere spændende at skulle ud og studere dem hver især, når vi i dommerpanelet skal vurdere køretøjerne torsdag under messen, siger Finn Bjerremand, der er teknisk konsulent hos DTL og dommer ved Årets Opbygning.


Chauffør Bill Sørensen, som også er med i dommerpanelet, glæder sig til en tur rundt blandt alle opbygningerne.


- Jeg synes, at der på papiret er mange opbygninger, som jeg glæder mig til at se nærmere på. Det er fagligheden, som vægter højt for mig. Derudover er det vigtigt at kunne se, hvordan man kan bruge opbygningen i hverdagen, og om der er nogle fordele, som gør transporten mere effektiv og lettere at udføre, siger han.


Publikums stemme tæller
Fredag 20. marts klokken 10 offentliggøres de tre nominerede, som går videre i dysten om titlen som Årets Opbygning, og frem til lørdag klokken 13.00 kan de besøgende på transportmessen afgive deres stemme, som tæller med i den endelige bedømmelse.


Den endelige vinder offentliggøres lørdag aften ved Årets Transportfest i MCH Messecenter Herning, hvor branchen er samlet til  fest.


Dommerpanelet består af Per Mikkelsen fra VBG Group Sales, Hans Bruun fra AutoBranchen Danmark, Mark Christensen fra Tage Kristensen A/S, Bill Sørensen fra Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S, Jesper B. Nielsen fra Transportmagasinet, Finn Bjerremand fra DTL, Thomas Krebs fra SKAD og tidligere vognmand Ole Skovlund. (Foto: MCH)




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst