Forsiden
      

Årets Opbygning blev er forvognskonstruktion med 110 tonmeter kran

Mandag 23. marts 2015 kl: 11:24
Af: Redaktionen

Verdens laveste forvognskonstruktion med 110 tonmeter kran, som er leveret af Skaks Kran Import & Eksport, kørte lørdag aften med titlen som Årets Opbygning på Transport 2015. Fredag formiddag blev de tre nominerede til titlen som Årets Opbygning præsenteret på transportmessen i Herning, som havde over 22.000 besøgende

- Da jeg i sin tid blev spurgt, om vi kunne lave sådan en opbygning, tænkte jeg godt nok, at det var lidt af en opgave. Men da jeg drøftede forespørgslen med min kranleverandør, blev jeg bekræftet i, at næsten intet er umuligt. De har hele tiden lovet mig, at de kan lave alt, og det har de holdt, siger Magnus Skak, der har arbejdet med kraner det meste af livet og betegner sejren som "en lille smule overvældende".


Verdens laveste opbygning med 110 tonsmeter kran
Magnus Skak begyndte for seks år siden at importere kraner fra tyrkiske Erkin World Power. Det førte til Skaks Kran Import & Eksport, som på baggrund af specifikke behov har udviklet den gennemtænkte kranbil til Thomas Bøje fra Bøje Kran og Maskintransport i Horsens. 


- Med en højde på kun 2,76 meter ligger kranen lavere end førerhuset, og faktisk er det her verdens laveste opbygning med en 110 tonmeter kran. Kranen løfter 26,3 ton på 4,3 meter, siger Magnus Skak.


Blev valgt ud af 72 kandidater 
Dommerpanelet udvalgte de nominerede blandt 72 opbygninger. Ud over vinderen var HMF Group nomineret for en 85 tonmeter bagmonteret montagekran, mens Trailerpartner A/S var nomineret for en fleksibel påhængsvogn til bådtransport. Dommer- og publikumsstemmer havde samme vægt, da sejrherren skulle findes.
 

- Der har været et stort og stærkt kandidatfelt, som tydeligt viser, at der er grøde i opbyggerbranchen, og at vi har et godt grundlag for øget omsætning, jobskabelse og eksport. Vinderen er et skoleeksempel på en funktionel, fleksibel, effektiv og kundetilpasset løsning, som hviler på stærke faglige traditioner, siger Jens Brendstrup, der er administrerende direktør i AutoBranchen Danmark, der er initiativtager til konkurrencen.


Skaks Kran Import & Eksport løb lørdag aften med sejren i Årets Opbygning under Transport 2015 i MCH Messecenter Herning. Her ses en stolt Magnus Skak flankeret af henholdsvis Thomas Bøje fra Bøje Kran og Maskintransport (til venstre) og Jens Brendstrup, administrerende direktør i AutoBranchen Danmark (til højre).








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst