Forsiden
      

Skak spiller ud med den største kran

Tirsdag 5. maj 2015 kl: 09:33
Af: Redaktionen

Opbyggervirksomheden Sawo har leveret en HIAB XS 1058 E-8 HiPro med Jib 150X-6. Bag betegnelsen gemmer den største kran fra Hiab sig - hvis en så stor kran overhovedet kan gemme sig

Skak spiller ud med den største kran
Lars Skak hos M. Skak Jensens Specialtransport A/S i Rødekro var på udkig efter en ny 110 tm kran. Den kunne Sawo levere sammen med det mindste indbygningsmål, så den færdige lastbil kunne blive forholdsvis kort.


Bilen kan køre lovligt med fly-jib'en monteret, og samtidig er det muligt at pakke kranen sammen med spil monteret under Fly-jibben.

 
Desuden har Hiab-kranen det nye støttebensovervågningssystem VSL+, der udnytter bilens aktuelle vægt i forhold til belastningen på støttebenene og derved løbende måler kranens stabilitet og sikrer brugeren et optimalt løft. 

 
Den nye 110 tm-kran er den første af to nye Hiab-kraner, der indgår i Skak Jensens kranflåde. Den anden er en HIAB XS 622 EP-6, der har seks hydrauliske udskud og rækker 17 meter.
 

Skak har købt Hiab-kranerne ud fra punkter som lav egenvægt, stor rækkevidde og Sawo's landsdækkende servicenet. Skaks nye køretøjet var centrum på Sawo's stand under Transport messen 2015 i Herning i marts.
 

Skaks Specialtransport startede på Rømø af vognmand Magnus Skak tilbage i 1974. I dag opererer firmaet fra faciliteter tæt på motorvejen i Rødekro. Firmaet beskæftiger 20 medarbejdere.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
Klik venligst