Forsiden
      

Lastbilen trækker automatisk på alle hjul - når det er nødvendigt

Tirsdag 12. maj 2015 kl: 10:08
Af: Redaktionen

Den svenske lastbilproducent, Volvo Trucks, er kørt ud i grusgrave og andre krævende steder med lastbiler med automatisk træk på alle hjul. Det giver bedre kørbarhed og økonomi. Systemet er allerede i brug i Volvo's dumpere

Lastbilen trækker automatisk på alle hjul - når det er nødvendigt
Automatic Traction Control aktiverer forhjulstrækket, imens lastbilen er i bevægelse og kun i den korte tid, det er nødvendigt. Dette medfører lavere brændstofforbrug og bedre manøvredygtighed.
Volvo Trucks' nye funktion Automatic Traction Control aktiverer automatisk trækket på den forreste aksel under kørslen, hvis lastbilen risikerer at køre fast. Chaufføren får bedre manøvredygtighed, og ejeren minimerer brændstofforbruget og slitagen på lastbilen.


Volvo Trucks er den første lastvognsproducent i verden, der tilbyder automatisk aktivering af træk på alle hjul til lastbiler til bygge- og anlægsområdet. Funktionen Automatic Traction Control aktiverer forhjulstrækket, når baghjulene er ved at miste grebet på glat eller blødt underlag.


Med Volvo Trucks' nye funktion Automatic Traction Control kan sensorer i hjulene omgående opfatte, hvis et af baghjulene begynder at spinne. Trækket på den forreste aksel tilsluttes på under et sekund, og lastvognen mister hverken fart eller moment. 





- Mange chauffører aktiverer forhjulstrækket eller differentialspærren i god tid inden et vanskeligt terræn for at undgå at sidde fast. Volvo Automatic Traction Control aktiverer forhjulstrækket, imens lastbilen er i bevægelse og kun i den korte tid, der egentlig er behov for det, siger Jonas Odermalm, chef for anlægssegmentet hos Volvo Trucks.


Volvo's dumpere bruger systemet
Volvo Automatic Traction Control, som nu bliver standard på Volvo FMX med træk på forreste aksel, anvendes allerede af Volvo Construction Equipment i deres dumpere.


Mange chauffører aktiverer forhjulstrækket i god tid inden et vanskeligt terræn for at undgå at sidde fast. Med Automatic Traction Control aktiveres forhjulstrækket under kørslen og kun i den korte tid, der er behov for.


Løsningen består af en software koblet til hjulhastighedssensorer, der opfatter og styrer hjulenes træk. Når et baghjul begynder at spinne, overføres kraft automatisk til forhjulene uden tab i drejningsmoment eller fart. En klokobling aktiverer forhjulstrækket på kun et halvt sekund. Koblingen er lettere og har færre bevægelige dele end en traditionel løsning med permanent træk på alle hjul. Hvis chaufføren skal køre i særligt krævende terræn, er det muligt at låse de øvrige differentialer både foran og bagtil. 


Bedre manøvredygtighed og mindre brændstof
Trækket på forakslen modvirker, at lastbilen sidder "fast" på glatte overflader. Funktionen er ofte kun nødvendig i en meget lille del af køretiden. Med Automatic Traction Control prioriteres styring på forhjulene helt op til enhver kritisk situation. Således kan chaufføren udnytte manøvredygtigheden så længe som muligt. 


Chaufføren undgår desuden det øgede brændstofforbrug samt slitage på drivline og dæk, som et konstant tilkoblet forhjulstræk normalt resulterer i. Automatic Traction Control sikrer, at den optimale kørselskombination altid er aktiveret, så chaufføren ikke skal tænke på det, mens han kører.


- Automatic Traction Control er endnu et eksempel på, hvordan innovativ teknologi kan gøre tingene nemmere og smartere, end de var før. På samme måde som Volvo I-Shift revolutionerede gearkassen, er vi overbeviste om, at denne nye udvikling vil gøre det samme for biler med træk på forakslen, siger Ricard Fritz, Vice President for Volvo Trucks Brand.


Automatic Traction Control bliver standard på Volvo FMX i versionerne 4x4, 6x6 og 8x6 og tilbydes med det komplette motorprogram i Euro standarderne 3, 4, 5 og 6.


Nedenfor kan man se et par YouTube-film, hvor Volvo viser og forklarer, hvordan det nye system fungerer.



















Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst