Forsiden
      

Udlejningsbiler ruller ud fra lastbilforhandler

Onsdag 12. august 2015 kl: 10:52
Af: Redaktionen

Et højere aktivitetsniveau inden for landevejstransport smitter af på lastbilforhandlerne, der leverer flere nye køretøjer - blandt andet udlejningsbiler. Det mærker man også hos Nyscan Udlejning, som på trods af sommerferien har leveret flere udlejningsbiler til kunder - enten som udskiftning i deres eksisterende flåder eller som udvidelse af kapaciteten


Udlejningsbiler ruller ud fra lastbilforhandler
Jacob Pedersen i Lundby er en af de vognmænd, der har været hos Nyscan Udlejning for at leje ekstra kapacitet.
Det gælder Sommer Trans i Køge, der har sat en ny Scania R 520 LA 6x4 sættevognstrækker med tandemtræk i drift. Bilen er opbygget af Nyscans opbygningsafdeling i Vordingborg med eksempelvis to-strengs hydraulik, galge og fuld alu-dørk. Den nye Scania er lejet for en 24-måneders periode og skal køre tung entreprenørkørsel for DSV. Den erstatter en Scania R 560 LA6x2 fra Nyscans udlejningsflåde, der blev straks genudlejet til en ny kunde samme dag, som den kom retur.


Også PL Transport i Høng har set fordelen ved at leje hos Nyscan Udlejning i stedet for at købe. PL Transport har lejet en Scania R 520 LA 6x2/4 twinsteer trækker til alm. vognmandskørsel og trucking. Den nye udlejningsbil skal erstatte en ældre tilsvarende lejebil, som PL Transport har returneret til Nyscan.


Også vognmand Jacob Pedersen i Lundby har været hos Nyscan Udlejning for at leje ekstra kapacitet. Jacob Pedersen, der normalt sværger til Scania’s V8-modeller, har lejet en Scania R 450 LA 6x2 med 13-liters 6-cyl. rækkemotor med ren SCR-teknologi. Den er opbygget med hydraulikanlæg og skal foreløbig køre i Jacob Pedersens flåde i 12 måneder med særligt fokus på test af brændstofforbruget ved kørsel med blandt andet tipsættevogn og op til 56 tons vogntogsvægt.


Nyscan fremhæver, at leje af lastbiler med fordel kan benyttes ved pludselig opstået spidsbelastning, ændrede kørselsbehov eller tilbudsgivning på nye opgaver. Nyscan Udlejning har flere enheder på vej ind i sin udlejningsflåde, så kunderne kan styrke fleksibiliteten og konkurrenceevnen i deres forretning ved at komme hurtigt ud at køre.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst