Forsiden
      

VW’s nye transporter får danmarkspremiere

Onsdag 19. august 2015 kl: 15:17
Af: Redaktionen

Volkswagen introducerer sjette generation af Transporter, der ifølge producenten og den danske importør og forhandler er lastet med masser af innovation, komfort og sikkerhed til priser, der starter ved 210.995 kroner. Danmarkspremieren på den nye Transporter finder sted i slutningen af august hos de danske Volkswagen-forhandlere

VW’s nye transporter får danmarkspremiere
Her er hvad den danske VW-impotør og forhandler, SMC, skriver forud for danmarkspremieren:


Gennem seks årtier har Transporter udviklet sig til at være blandt erhvervslivets foretrukne køretøjer. Sjette generation af Transporter er skabt med sans for erhvervslivets behov og smag, når de skal vælge fremtidens varevogn. Skarpere design, innovative assistentsystemer, forbedret komfort og en ny generation af dieselmotorer med op til 15 procent lavere forbrug sikrer, at Transporter igen vil være helt i front.

Modelprogrammet for Transporter favner bredt og med sin alsidighed og fleksibilitet er det den ideelle partner til det daglige arbejde. 6. generation af Transporter tilbydes – ligesom forgængeren - med to akselafstande (3.000 og 3.400 mm) og tre taghøjder samt som ladvogn og med enkelt- og dobbeltkabine mandskabsvogn, så Transporter kan indrettes og opbygges til et utal af kørsels- og transportformål. Fælles for alle varianter er et nyt og raffineret design, der giver Transporter et kraftfuldt og eksklusivt udtryk, især hvis den er udstyret med LED-forlygter (pris: 12.996 kroner), der giver bilen et karakteristisk look og suverænt lys.

Inde bag rattet af den nye Transporter er der udsyn til et nydesignet stilrent instrumentbord. Funktionaliteten er yderligere optimeret med en klar instrumentering og en enkelt og overskuelig opbygning af midterkonsollen, der alt efter version rummer en ny generation af infotainmentsystemer med enten 5” eller 6,33” touchskærm. Det gør livet i en Transporter nemt og bekvemt, og for 9.990 kroner kan bilen udstyres med navigationsanlægget ”Discover Media” med App-connect og Carnet, der giver dig adgang til en række onlinetjenester samt mulighed for at betjene en række apps fra din smartphone.¨

Livet ombord i den nye Transporter er ikke kun blevet mere nemt og bekvemt, det er også blevet mere sikkert med muligheden for tilkøb af en række nye innovative assistentsystemer så som Adaptiv fartpilot (Pris: 9.000 kroner - kun i kombination med Euro 6-motorer), der holder hastigheden og den dertil passende sikkerhedsafstand til forankørende, eller Frontassist med City Emergency Brake integreret, der automatisk bremser bilen ned, hvis føreren ikke er opmærksom på en forhindring forude.

En ny serie af 2,0-liters TDI-dieselmotorer (EU5), ydende fra 84 til 180 hk, leverer suveræn motorkraft kombineret med lavt forbrug og pålidelighed. Alle motorerne - med undtagelse af 2,0 TDI med 84 hk – leveres også i en EU6-version, der har brændstofbesparende BlueMotion Technology som standardudstyr og kører op til 16,4 km/l. Den kan opgraderes med en Efficiency-pakke, der giver et forbrug på 17,0 km/l (bilen har en totalvægt på 2.800 kg.) Alt afhængig af motor er 5- eller 6-trins manuel gearkasse standard og som ekstraudstyr fås 140- og 180 hk-versionerne med 7-trins DSG-gear (pris: 18.099 kroner), der højner kørekomforten yderligere.

Transporter er bedre udstyret end nogensinde og standard udstyret omfatter blandt andet parkeringsvarmer, Radio Composition Colour med Bluetooth, opvarmeligt førersæde, dæktrykskontrol, parkeringssensorer bag, fartpilot, klapbart aflæggerum i passagersiden og Climatic-aircondition.

Priserne for den nye Transporter begynder ved 210.995 kroner excl. moms for en 2,0 TDI med 84 hk, 221.895 kroner for en 102 hk, 237.995 kroner for en 140 hk og 260.995 kroner for en 180 hk. For Euro 6-motorerne begynder priserne ved 247.990 kroner excl. moms for en 2,0 TDI 102 hk.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år
- Lysende elektrisk lastbil skal give genklang
- Vognmand fra Kalundborg fik opbygget ny trækker i Jylland
- Transportvirksomhed på Vestsjælland tager læsset med ny fire-akslet tiptrailer med Hardox-lad
- Tysk lastbilproducent sender 200 lastbiler med brintforbrændingsmotorer ud på vejene

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst