Forsiden
      

Nordisk løsning giver plads bag rattet til store og små

Mandag 31. august 2015 kl: 12:56
Af: Jesper Christensen

For at sikre optimal siddekomfort for chaufførerne, uanset størrelse, har Iveco udvidet sædeindstillingsmulighederne for chaufførerne. Dette er gjort med et nyt sædekonsol som Iveco i Norden har udviklet. Konsollen udvider justeringsmulighederne, så der kan opnås optimal sidde-komfort til høje som lave chauffører. Med den nye konsol monteret i stedet for standardkonsollen passer førersædet i en Iveco Stralis Hi-Way til både Fy og Bi og alle andre chauffører

Nordisk løsning giver plads bag rattet til store og små
Konsollen, som Iveco-forhandleren Im Jensen & Bache A/S i Padborg eksempelvis har monteret i to nye tre-akslede Iveco Stralis med 560 hk til H & E Sejersen Transport i Lille Skensved vest for Køge, er en option, som man som Iveco-kunde kan vælge, når man bestiller en ny Iveco. Den bliver inden leveringen af den nye lastbil monteret hos Iveco, så både store og små chauffører kan få ekstra køreglæde, når de udfører deres daglige arbejde.


- Det har virkelig hjulpet, siger Jørgen Jensen, der er kørende disponent hos H & E Sejersen Transport.


Udover at disponere tankvognene hos transportvirksomheden i Lille Skensved, står han også for indkøb af lastbiler og trailere. Derfor var han også interesseret i at finde en løsning på de pladsproblemer, som nogle af chaufførerne oplevede i de nye Iveco Stralis Hi-Way, der blev leveret før sommerferien.


Jørgen Jensen kom i dialog med Iveco’s testchauffør og konsulent Jørgen Andreassen, som anbefalede løsningen med den nye konsol, som sænkede højden med 5-6 centimeter. Dermed kunne chaufførerne igen få luft under sæderne og føle sig på højde med chauffører i andre biler med hensyn til kørselskomfort.


Hos Iveco North Europa & Baltics A/S, der blandt andet omfatter Danmark, siger Marketing og Product Manager, Jan Nørskov Pedersen, at den nye konsol opfylder et ønske hos de vognmænd og chauffører, som har haft svært ved at komme ubesværet på plads på den ene eller anden måde, når de har skullet ind eller ud af deres bil - eller finde en behagelig kørerstilling bag rattet.


- Det er ikke tale om nogen patentløsning, men en løsning, der er optimeret til på samme tid at tilfredsstille større og mindre chaufførers pladsbehov bag rattet, og når de skal ind og ud, siger Jan Nørskov Pedersen og fortsætter:


- Og så passer den til alle Iveco-sæder i vores Stralis-modeller.


Førersæderne i Iveco’s lastbiler er fremstillet hos den tyske sædeproducent Isringhausen.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst