Forsiden
      

Vognmand gav sig selv en jubilæumsgave

Fredag 25. september 2015 kl: 10:12
Af: Redaktionen

Vognmand gav sig selv en jubilæumsgave

Vognmand Jan Hauge Nielsen, der driver JHN Transport i Glud ved Horsens, har kørt lastbil i over 35 år. De seneste ti år har han været selvstændig vognmand og har netop fejret jubilæet med at købe sig en ny tre-akslet DAF XF 510 bogietrækker til kørsel på Norge og Sverige. Det er hans femte nye lastbil, siden han blev selvstændig

Vognmand gav sig selv en jubilæumsgave
- Inden DAF’en havde jeg en Scania R 560 i godt halvandet år, men var skuffet over manglende serviceopbakning fra forhandleren, så jeg besluttede mig for at skifte bil lidt hurtigere end normalt. Det passede også med, at jeg kunne få en ny bil leveret til mit 10-års jubilæum, siger Jan Hauge Nielsen ifølge levereandøren af den nye DAF, Carsten Lykke fra Lastbilmægleren.


- Jeg har tidligere været glad for at køre DAF og handlet med Carsten Lykke fra Lastbilmægleren flere gange, så jeg valgte at lade ham levere den nye XF 510’er. I lastbilbranchen er det ikke altid, at man holder, hvad man lover, men det gør Carsten Lykke. Vi har ikke haft papir på alle detaljerne, men Carsten Lykke har leveret en rigtig fin bil præcis som aftalt, siger Jan Hauge Nielsen.


DAF’en er opbygget til Norges-kørsel
Jan Hauge Nielsen’s nye DAF er opbygget af PM Lastvognsservice i Hedensted helt efter vognmandens ønsker. Det er blandt andet heldækkende sideskørter i begge sider, 1.180 liter dieseltank, vandtank med ind- og udvendige haner, galge med elkabler og trykluftskoblinger og slanger placeret højt samt ophæng til snekæder, fuld alu-dørk og trekantede værkstøjsskabe mellem bagakslerne. 


Indvendigt har Brande Sadelmageri givet den gas med masser af læder og alcantara, diodelys, spejle og anden dekoration i lys cremefarve. En lille fiks detalje er de indvendige opbevaringsrum i begge sider af førerhuset, der er malet i en lys farve.


- Normalt kigger man bare ind i et sort hul, hvor det ikke er til at finde noget, men de lyse opbevaringsrum gør det nemt at finde grejet, siger vognmanden.


Under gulvet har DAF’en en drivline med DAF’s 6-cyl. MX-13 motor på 510 hk og et maksimalt drejningsmoment på 2.500 Nm, 12-trins fuldautomatisk AS-Tronic gearkasse samt enkeltreduceret bagtøj, der er optimeret til bedst mulig brændstoføkonomi.


Da bilen skal køre nordpå, er den også udrustet med OnSpot snekæder samt lavere dækprofil på bogieakslen. Dermed er der plads til sænkede helskærme bagest, der ikke støder på trailerens svanehals ved drejning.


Den nye DAF er omfattet af tre års fuld reklamationsret og 90.000 km serviceintervaller, hvilket er noget længere, end han havde på sin Scania R 560’er. Ind imellem de planlagte serviceeftersyn forventer vognmanden at kigge forbi PM Lastvognsservice for at få smurt undervognen og tjekket, at alt er som det skal være.


Næste fire år og en halv million kilometer
Jan Hauge Nielsen kører fast for Vendelbo Spedition i Hjørring med både stykgods og køl. Han skifter normalt sine lastbiler efter et par år, fordi kørslen i Norge er hård ved især undervogn og chassis. Han har dog så stor tiltro til den nye DAF’s kvaliteter, at han planlægger at køre i den i fire år. Til den tid vil den have gået ca. en halv million kilometer, og så passer det med, at Jan Hauge Nielsen kan give sig selv en ny lastbil i 60-års fødselsdagsgave.


Lejede sin tidligere bil
Da Jan Hauge Nielsen købte den nye XF115-510’er af Carsten Lykke, afleverede han sin Scania R 560 til videresalg, inden den nye bil var klar til levering. Carsten Lykke fik en brugt DAF i bytte for Scania’en, og den lejede Jan Hauge Nielsen, indtil den nye bil var klar.


Det viste sig, at Jan Hauge Nielsen havde ejet den brugte DAF fra ny, og selv om der nu var gået nogle år, og den havde rundet 800.000 km, var den ifølge Jan Hauge Nielsen lige så behagelig og støjsvag at køre i, som da den var ny. Det samme forventer han også af den nye DAF, så måske skifter han den alligevel ikke om fire år.











Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst