Forsiden
      

Bagkofanger kan skydes ud med justerbare arme

Tirsdag 29. september 2015 kl: 10:05
Af: Redaktionen

Et nyt produkt fra VBG er markedets første udskydelige bagkofanger, hvor man med grundkomponenter kan indstille bjælkens armlængde til den ønskede monteringshøjde

Bagkofanger kan skydes ud med justerbare arme
Kravene til helbilsgodkendelse har gjort meget vanskeligt for den enkelte opbygger fortsat at montere egenudviklede løsninger uden at gennemgå en dyr certificering. Derfor lancerer VBG Group Truck Equipment bagkofangeren EUFA (Endplate Underrun Protection Foldable and Adjustable) med arme, som er justerbare efter behov til forskellige monteringshøjder og chassiser. Dermed bliver bagkofangeren endnu mere fleksibel end øvrige udfoldelige løsninger, og man kan nemt og bekvemt indstille bjælkens armlængde til den ønskede monteringshøjde.


Leveres uhullet eller med monteringsplader
VBG’s EUFA-bagkofanger kan leveres uhullet, med tre forskellige forhullede monteringsplader eller med bjælke, arme og balanceringsfjedre, som monteres på køretøjet efter kundens ønsker.


- Fordelen er først og fremmest, at armene kan justeres efter behov til forskellige monteringshøjder og chassiser. Dermed er systemet en vigtig tilføjelse til vores komplette sortiment af afprøvede og certificerede bagkofangere til lastbiler og trailere. Systemet er velegnet til de fleste køretøjstyper, rammebredder og monteringsforskrifter, siger Gunnar Nyvaller fra VBG Group Truck Equipment.


Opfylder alle krav
- EUFA er omhyggeligt testet og lever op til alle internationale dimensioner og styrkekrav i henhold til ECE R58 revision 2. På denne måde får opbyggerne fleksiblere løsninger med et begrænset antal komponenter, mens vognmændene kan glæde sig over, at produktet er godkendt ved årlig kontrol, siger Gunnar Nyvaller.


Produktet er udviklet til VBG’s øvrige gavl- og bjælkeprogram til forhullede bilrammer. Forhullede monteringsplader findes til Scania og Mercedes (50 x 50), Volvo og Renault (50 x 60) samt Iveco (45 x 45). Ligesom øvrige VBG-komponenter er EUFA korrosionsbeskyttet med zinkmanganfosfatering, ED-behandling og en sej, højblank pulverlak, der giver ekstra lang levetid og lave totalomkostninger.


Fakta
VBG GROUP omfatter produktions- og salgsselskaber i Europa, Indien og USA. Koncernen er opdelt i tre forretningsområder - VBG Group Truck Equipment, Edscha Trailer Systems og Ringfeder Power Transmission.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst