Forsiden
      

VW-koncernen samarbejder om transportere

Torsdag 5. november 2015 kl: 09:12
Af: Redaktionen

MAN Truck & Bus, der er en del af den tyske bilkoncern VW med blandt andet transportere på programmet, vil fra 2017 have et fuldt program af erhvervskøretøjer fra 3 ton og opefter. De nye modeller, der kommer til at hedde MAN TGE transportere vil blive produceret i samarbejde med Volkswagen Nutzfahrzeuge

MAN Truck & Bus bliver med udvidelsen af programmet full-range-udbyder af erhvervskøretøjer fra 3 ton transportere og op til de tungeste lastbiler. Den nye MAN transporterserie er udviklet af Volkswagen Nutzfahrzeuge og vil blive produceret sammen med den teknisk tilsvarende Volkswagen Crafter på en nyopført fabrik i Wrzesnia i Polen. Begge de to mærker forventer, at dette samarbejde vil indebære strategiske fordele i form af at kunne erobre nye kundegrupper. MAN TGE introduceres på IAA 2016, og bilerne kan leveres fra 2017.


Ifølge Joachim Drees, der er administrerende direktør hos MAN Truck & Bus, har mange MAN-kunder behov for denne type køretøjer. 


- Med introduktionen af MAN transporter-serie, der er positioneret under vores lette MAN TGL lastbilserie, går vi ind på et nyt forretningsområde. Mange af vores kunder, der har tunge lastbiler i vognparken, har også brug for transportere. Dermed bliver MAN TGE et intelligent supplement til vores eksisterende modelprogram. Vi kender vores kunders behov og de brancher, de driver forretning i, og vi kan tilbyde dem biler og opbygningsløsninger, der passer optimalt til deres virksomhed. Den professionelle service og de omfattende tjenesteydelser, som kendes fra vores lastbilforretninger, vil sætte standarden i dette segment, hvilket også vores transporterkunder vil sætte pris på, siger han og fortsætter:


- Dermed vil MAN-kunder, fra transportere op til de tungeste lastbiler, i fremtiden kunne nyde godt af alle vores tjenesteydelser inden for salg og service fra én og samme leverandør. Da MAN ikke blot vil tilbyde traditionelle kassevogne, men også levere specialopbygninger til for eksempel anlægsbranchen, kommunalkøretøjer og brandbiler, vil selskabet udbygge sine mangeårige og solide forretningsforbindelser med opbyggerne yderligere.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst