Forsiden
      

Fagjournalister kårer Iveco Eurocargo som Truck of the Year

Onsdag 18. november 2015 kl: 10:15
Af: Redaktionen

Fagjournalister kårer Iveco Eurocargo som Truck of the Year

Den nye Eurocargo, som vi her på transportnyhederne havde mulighed for at testkøre i Norditalien for et par måneder siden, og som Iveco fremfører som “lastbilen, byen elsker”, er blevet kåret som "International Truck of the Year 2016"

Fagjournalister kårer Iveco Eurocargo som Truck of the Year
Jury bag International Trucks of the Year består af 25 fagjournalister med speciale i lastbiler fra lige så mange lande. Danmark er repræsenteret af Ivan Stjernqvist.


Prisen, som Iveco har vundet fire gange i prisens 44 årige historie, er et udtryk for Ivecos resultater indenfor fremsynet teknologisk udvikling med fokus på lave ejeromkostninger og bæredygtig transport.


Den nye Eurocargo, der er konstrueret til mellemtunge transportopgaver, vandt konkurrencen om prisen for at have givet ”det største bidrag til effektiv vejtransport ud fra kriterier, der omfattede teknisk innovation, komfort, sikkerhed, køreegenskaber, brændstoføkonomi, miljøvenlighed og lave totale ejeromkostninger.


Ivecos fjerde “International Truck of the Year-pris” følger lige efter titlerne som "International Truck of the Year 2013" vundet af Iveco Stralis, "International Van of the Year 2015" vundet af Iveco Daily og "International Coach of the Year 2016" vundet af Magelys. Iveco tager priserne som en vigtig anerkendelse af koncernens stærke fokus på teknologi til gavn for bæredygtigheden og reducerede totale ejeromkostninger.


Gianenrico Griffini, formand for International Truck of the Year, opsummerede juryens afstemning: 

- Iveco har skabt en ny mellemtung lastbil, som endnu engang står som toneangivende i et segment med benhård konkurrence, hvor Eurocargo har været markedsledende i de seneste 25 år.


Afstemningen blev annonceret onsdag aften på Solutrans fagmesse for vej- og bytransport, der afholdes i Lyon, Frankrig. Pierre Lahutte, Iveco Brand President, modtog prisen, der blev overrakt af Gianenrico Griffini under gallamiddagen i forbindelse med showet i Lyons Handelskammer. 


- Vi er meget stolte af denne anerkendelse for vores nye Eurocargo, lastbilen som byen elsker, fordi den er hensynsfuld over for menneskene og miljøet. Det er seneste generation af en lastbil, som med en halv million solgte eksemplarer på verdensplan har opretholdt førerpladsen i det mellemtunge segment i Europa i årevis. I det sidste 4 år har vi vundet priser i alle kategorier. Det er en absolut rekord. Vi er den eneste lastbil- og busproducent, der har 4 af 'årets køretøjer’ i produktion, sagde Pierre Lahutte.


Bæredygtighed og energieffektivitet er hovedsigtet med Ivecos bestræbelser, og man har derfor forsket i reduktion af brændstofforbruget og emissionerne fra traditionelle dieselmotorer, hvilket har resulteret i Ivecos særlige Hi-SCR teknologi. Dette fokus har også ført til udvikling indenfor brug af alternative brændsler - blandt andet biogas, hvor Iveco er med i forreste række i Europa.


Ny Eurocargo fuldender udviklingen af Iveco-programmet med introduktion af vigtige fornyelser hvad angår motor, sikkerhed, komfort, omkostningsreduktion og miljømæssig bæredygtighed. Denne udvikling styres af mærkets værdier for teknologi, reducerede totale ejeromkostninger, bæredygtighed og et stadig stærkere partnerskab med kunderne, og et erklæret mål om, at Iveco skal være kunder og bruges partner inden for bæredygtig transport.



Den nye Eurocargo er det eneste Euro 6 mellemtunge køretøj i sin kategori, der opfylder emissionsstandarderne med anvendelse af ét enkelt udstødningsrensesystem, HI-SCR-systemet med passivt dieselpartikelfilter (DPF). Løsning ændrer ikke forbrændingsprocessen, da den anvender frisk luft i stedet for recirkulation af udstødningsgassen. De 4-cylindrede Eurocargo Tector 5- og Tector 7-motorer er optimeret til at opnå den højeste energieffektivitet og er tilpasset til de typiske arbejdsbetingelser for transportopgaver i storbyen, mens den nye turbolader bevirker at lastbilen reagerer dynamisk under acceleration og igangsætning, hvilket giver en brændstofbesparelse på op til 8 procent.


Ivecos position inden for naturgas betyder, at den nye Eurocargo også fås i en ”super-eco” version, der kører på Compressed Natural Gas (CNG), og som giver en endnu større miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Den 6-liters Tector-motor på 210 hk leverer betydelige fordele med hensyn til effektivitet, emissioner og vedligeholdelse. Motoren opfylder emissionsstandarderne i Euro 6-normen trin C, der træder i kraft 31. december 2016, kan Eurocargo også operere i byernes miljøzoner, hvilket er en afgørende fordel ved bydistribution. Derudover er den naturgasdrevne Eurocargo meget lydsvagt, hvilket gør den velegnet til natarbejde i storbyen.


Iveco fremhæver Eurocargo som den helt ideelle partner i storbyen - miljøvenlig, stille, brændstofeffektiv, manøvredygtig og komfortabel - et ”kontor på hjul”. I kombination med lave totale ejeromkostninger kan Eurocargo ifølge Iveco blive en ideel partner for bæredygtig transport.


Interesserede kan se mere om, hvad vi her på transportnyhederne.dk skrev om den nye Eurocargo, da vi testede den i Italien for et par måneder siden.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst