Forsiden
      

Iveco sætter strøm til det daglige arbejde

Tirsdag 1. december 2015 kl: 09:43
Af: Redaktionen

Iveco’s seneste udgave af sin Daily-serie har fra starten været en succes - blandt andet blev varebilen i den tunge ende vinder af prisen "International Van of the Year 2015". Nu har den italienske bilkoncern sat strøm til det daglige arbejde med en ny Iveco Daily Electric

Iveco sætter strøm til det daglige arbejde
Ny Daily Electric er en 100 procent elektrisk varebil, som dermed er ekstra miljøvenlig, pålidelig og godt egnet til de mest almindelige opgaver i byområder såsom dør-til-dør distribution og passagertransport.


Der er mange nyskabelser i forhold til tidligere elektriske versioner. Takket være brugen af højeffektive og vægtoptimerede elektriske hjælpesystemer er energiforbruget blevet reduceret, batteriets levetid er forøget med 20 procent, og nyttelasten er steget med omkring 100 kg. Batterierne er 100 procent genanvendelige og deres egenskaber er optimeret til alle vejr- og temperaturforhold.


Takket være en fleksibel genopladningsmåde, som Iveco har patent på, er det muligt at genoplade Daily’en både i offentlige og private hurtige ladestationen, hvor opladning i gennemsnit kun tager to timer.


Iveco peger på, at rækkevidden på en opladning kan komme op på 280 km i en konfiguration med tre batterier. Køretøjet giver også mulighed for at vælge mellem to kørselsmåder - Eco og Power. 
I Eco-mode styres drejningsmomentet således, at energiforbruget minimeres, uden at der sker nogen begrænsning af den maksimale hastighed. 
I Power-mode kan chaufføren råde over den elektriske drivmotors fulde egenskaber.


En bemærkelsesværdig nyhed er funktionen ’Regenerative Braking’, som giver chaufføren mulighed for at vælge mellem forskellige bremsefunktionsmåder under kørslen. Afhængigt af vej- og trafikforholdene kan chaufføren vælge den mest hensigtsmæssige bremsemåde i den specifikke situation for at minimere energiforbruget og samtidig opretholde optimale køreegenskaber.


Totalvægt på 5,6 ton og 19,3 kubikmeter lastrum
Med markedets største udvalg af varebiler og chassiser med totalvægt op til 5,6 ton og lastvolumen op til 19,6 kubikmeter - er Ny Daily Electric det godt bud på et køretøj til mange forskellige transportbehov - fra bykørsel og shuttle-service til rejser og fritid. Daily Electric er desuden ekstremt støjsvag, hvilket bidrager til nedbringelse af støjforureningen og gør den ideel til udbringning i byområder i aften- og nattetimerne. Endelig er køretøjet som standard udstyret med et nyt akustisk advarselssystem for fodgængere, som aktiveres automatisk, når hastigheden kommer ned mellem 0 og 30 km/t.


Indvendig er Iveco’s nye Daily Electric udstyret med en udtagelig 7-tommer tablet og et elektronisk instrumentpanel til styring af køretøjets data. Bilens navigationsteknologi er leveret til Iveco af TomTom Bridge. TomTom Bridge til Daily Electric er resultatet af et samarbejde mellem TomTom og Iveco for at kunne tilbyde de professionelle chauffører en brugertilpasset løsning, der passer til deres behov. 


Iveco udviklede og fremstillede sin første eldrevne Daily i 1986, der således blev forløber for dagens eldrevne modeller. Siden er modelprogrammet blevet udvidet til også at omfatte varebiler og minibybusser.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst