Forsiden
      

Mercedes-Benz varebiler kørte et rekordår hjem

Mandag 25. januar 2016 kl: 12:09
Af: Redaktionen

I 2015 blev der samlet leveret i alt 3.670 varebiler af modellerne Vito, Sprinter og Citan leveret til danske kunder. Dermed blev det til et rekordår for Mercedes varebiler på det danske marked

Mercedes-Benz varebiler kørte et rekordår hjem
Det samlede salgsresultat på 3.670 varebiler er det højeste, Mercedes har opnået på et enkelt års salg i Danmark. Bag resultatet ligger blandt andet lanceringen af den nye Vito, som øgede sin markedsposition kraftigt med en salgsstigning på knap 17 procent i forhold til 2014.


- Kunderne har taget rigtigt godt imod den nye Vito, der tilbyder lavt brændstofforbrug, høj sikkerhed og klassens mest fleksible drivliner, siger Søren Christensen fra Mercedes-Benz i Danmark.


Udover den nye Vito kunne Mercedes-Benz også notere fremgang for den store Sprinter.


- Efterspørgslen efter vores Sprinter har været kraftigt stigende. Faktisk i en grad, så vi ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Derfor træder vi ind i 2016 med kraftig vind i ryggen, hvilket vil udmønte sig positivt på salget allerede fra årets start, siger Søren Christensen


Mercedes-Benz varebiler har også kunnet notere, at de mange forskellige kunders tilbagemeldinger på deres oplevelser i forbindelse med salg og service har været positive.


- Vores kunder kommer fra så forskelige brancher som håndværk, logistik, sygetransport, politi og busvirksomhed. Dette viser den enorme alsidighed, vi kan tilbyde med vores modelprogram, men det stiller samtidig høje krav til vores kundehåndtering. Vores forhandlere er utroligt positive, professionelle og dedikerede og det kvitterer kunderne tydeligt for i vores tilfredshedsmålinger, siger Søren Christensen.


Yderligere vækst og professionalisering med programmet VanPro
Mercedes varebiler har en målsætning om at styrke sin position yderligere i løbet af 2016 - både på salg og kundeservice. Det skal programmet VanPro blandt andet medvirke til.  

Implementering af VanPro startede i 2015, men fortsætter i 2016. VanPro er et omfattende program, der styrker medarbejdere i at kunne give kunderne endnu bedre råd og vejledning om købet af en varebil. Forretningernes åbningstider udvides og kvalitetskravene til værkstederne øges. Det samme er gældende for antallet af biler i udstillingen og antallet af biler på lageret. VanPro bindes hos forhandlerne sammen af forbedrede og forstærkede processer, der skal få hele salgsprocessen til at hænge endnu bedre sammen. 

Målsætningen er, at det skal gøre det lettere for kunderne at komme tæt på Mercedes varebiler og at de samtidig får en endnu bedre kundeoplevelse.


Mercedes-Benz Danmark AS er den officielle importør af Mercedes-Benz i Danmark og er en del af den tyske bilkoncern Daimler AG, som har hovedkontor i Stuttgart. Mercedes-Benz har en fælles dansk-svensk organisation, hvor flere funktioner deler ansvaret for de to markeder. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst