Forsiden
      

Renaults varebiler ligger i toppen på 18 år

Torsdag 28. januar 2016 kl: 15:44
Af: Redaktionen

2015 blev en understregning af Renaults position på varevognsmarkedet. I Europa øgede Renault salget med 29.000 enheder sammenlignet med 2014, og blev for 18. år i træk, det mest solgte mærke i Europa

Renaults varebiler ligger i toppen på 18 år
Sidste år øgede Renault gruppen sit salg med 12,4 procent, selvom markedet globalt gik ned med 6,3 procent. I Europa alene Renault’s steg salget med 16,9 procent. Det svarer til et salg på i alt 29.000 ekstra varevogne i 2015 sammenlignet med 2014. I alt blev der på verdensplan solgt 387.000 Renault varevogne.


I Europa voksede Renault på alle markeder - også i Danmark - hvor den franske bilkoncern kørte hjem med en markedsandel på 12,8 procent - i faktiske tal blev det til omkring 4.300 varebiler mod 3.000 året før. Tilbage i 2009 var Renault helt nede på at sælge 650 varebiler. 


I Danmark er det Trafic med 60 procent stigning og Master med 95 procent stigning, der trækker det store læs, men også Kangoo er kommet med igen.


Kigger man ud i Europa er det samme tendens. Både Trafic, Master og Kangoo har solgt godt og medvirker til at cementere Renault’s stilling som den største varevognsproducent. I Frankrig, hvor Renault har 33 procent markedsandel, topper både Trafic, Master og Kangoo hvert deres segment.
Uden for Europa blev der solgt i alt 92.400 Renault varebiler, og Renault varebiler sælges 112 lande og produceres på tre kontinenter.


Hovedproduktionen er i Frankrig, hvor man på fabrikken i Batilly sidste år producerede 126.575 biler - inklusiv dem, man laver for Renaults partnere. Hvert andet minut ruller der en fabriksny Master af samlebåndet i Batilly.


I Sandouville blev der produceret 93.000 nye Trafic og Vivaro. Og i år kommer yderligere produktionen af en Trafic-baseret van for Fiat.


I Maubeuge blev der i alt produceret 151.000 Kangoo og Citan - en øgning på 9 procent i forhold til 2014.

Desuden produceres der Kangoo i Argentina og Master i Brasilien. I Marokko i det nordvestlige hjørne af Afrika er der rift om Dokker van, der produceres i Tanger. I 2015 øgede man salget med 28 procent til i alt 71.000 biler.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst