Hollandsk lastbilproducent styrker sin markedsposition i Europa
Mandag 8. februar 2016 kl: 07:48
Af: RedaktionenHollandske DAF Trucks’ markedsandel på de europæiske markeder for lastbiler over 16 ton steg til 14,6 procent i 2015 mod 13,8 procent i 2014. - Vi har opnået vækst på næsten alle større markeder, siger Richard Zink, der er medlem af DAF’s bestyrelse og ansvarlig for marketing og salg. Han fremhæver, at DAF leverer de bedste og mest økonomiske lastbiler nogensinde, hvilket er vigtige årsager til fremgangen
På området for tunge lastbiler er DAF markedsførende i Holland, Storbritannien, Polen og Ungarn. I Belgien og Tjekkiet er DAF markedsførende på trækkermarkedet.
I 2015 fik DAF registreret omkring 39.400 nye tunge køretøjer på det europæiske marked, hvilket er en stigning på 26 procent sammenlignet med året før, hvor antallet lå på godt 31.200 lastbiler. Totalmarkedet for tunge erhvervskøretøjer steg med ca. 19 procent til over 269.000 køretøjer i 2015 sammenlignet med lidt over 226.000 i 2014. I år forventer DAF, at det europæiske marked for tunge lastbiler vil ligge mellem 260.000 og 290.000 køretøjer.
Det lette lastbilsegment
Inden for det lette segment, hvor DAF er kører ind med sin LF-model - er det samlede europæiske lastbilmarked steget med godt 5 procent i 2015 til 49.000 køretøjer. I 2014 var markedet på 46.500. DAF oplevede en lille stigning i sin markedsandel for denne 6 til 16-tons klasse fra 8,9 procent i 2014 til 9,0 procent i 2015. En af de vigtigste faktorer var DAF’s succes i Storbritannien, hvor der blev opnået en markedsandel på over 36 procent i den lettere klasse.
Yderligere vækst uden for EU
DAF har også forstærket sin markedsposition yderligere uden for EU. DAF er kært ind på markederne i Malaysia og Colombia. I Taiwan blev der åbnet en ny produktionsfabrik for at fordoble produktionskapaciteten for LF, CF og XF modellerne. DAF er med en markedsandel på 17,8 procent det største europæiske mærke i Taiwan. DAF’s fabrik i den brasilianske by Ponta Grossa har øget produktionen og påbegyndt samling af den alsidige CF serie og PACCAR MX motor. DAF introducerede sin fulde Euro 6 serie i Tyrkiet, hvor de nye emissionskrav trådte i kraft 1. januar 2016.
DAF’s mål er 20 procent
- Vi er stolte af at have forstærket vores markedsposition yderligere i 2015, både i og uden for Europa, siger Richard Zink.
- I løbet af det forgangne år har DAF introduceret vigtige produktfornyelser, som gør vores populære CF og XF modeller op til 5 procent mere brændstoføkonomiske. I tråd med vores DAF Transport Efficiency filosofi blev der også implementeret adskillige fornyelser på LF distributionslastbilen, hvilket har ført til et endnu større afkast pr. kilometer. DAF’s omfattende produktprogram udgør sammen med vores omfangsrige pakke af tjenesteydelser og vores professionelle forhandlerorganisation grundlaget for fortsat vækst mod vores mål om at opnå en markedsandel på 20 procent i Europa.

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt
- Marts bød på 343 nye lastbiler over 16 ton
- Forhandler af vare- og lastbiler runder 75 år
- Lysende elektrisk lastbil skal give genklang
- Vognmand fra Kalundborg fik opbygget ny trækker i Jylland
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |