Klik venligst



Forsiden
      

Opbyggervirksomhed øger omsætning og medarbejderstab med 20 procent

Onsdag 10. februar 2016 kl: 13:12
Af: Redaktionen

HMK Bilcon i Aalborg, der leverer vægtoptimerede tankbiler og andre transportløsninger opbygget i aluminium, oplever stor vækst og øger omsætning og medarbejderstab med omkring 20 procent. For at kunne følge med efterspørgslen arbejder man nu i toholdsskift for første gang i virksomhedens historie

HMK Bilcon har i andet halvår 2015 oplevet en betydelig ordretilgang og udviklingen fortsætter i 2016. Derfor øger man antallet af medarbejdere med ca. 20 i produktionen.
 

- Vores store ordrefremgang er båret af en række nye ordrer fra vores kernemarkeder i Danmark, Norge og Sverige. Senest har vi fået en række store ordrer, der udspringer af, at Statoil har indgået nye aftaler med de transportvirksomheder, der varetager distributionen af Statoils produkter i Danmark, siger Peter Erlangsen, der er administrerende direktør for HMK Bilcon.


- Vi oplever, at markedet kvitterer for vores mangeårige fokus på kvalitet og vægtoptimerede tankbiler, der bidrager til, at vognmændene kan drive deres virksomheder sikkert og effektivt, siger han videre.


Forventer højt niveau i et års tid 
HMK Bilcon har gearet produktionen op, så man nu kører i toholdsskift. I følge Peter Erlangsen er mange ordrer på plads, og han regner med, at det nye højere niveau kan holde i hvert fald året ud og ind i 2017. 
 

- Det handler om vores fortsatte evne til hele tiden at optimere transportløsningerne i forhold til lovgivning og vognmændenes behov for løbende at effektivisere driften og dermed forbedre indtjeningen, siger han.
 

HMK Bilcon og Dansk Metal samarbejder
I forbindelse med den store vækst samarbejder HMK Bilcon og Dansk Metals lokalafdeling i Aalborg om at rekruttere de nye medarbejdere, primært aluminiumssmede og lastbilmekanikere. I den forbindelse har der været tæt kontakt mellem tillidsmanden Heine Larsen på HMK Bilcon og formanden Jan O. Gregersen.
 
- Vi er glade for, at det går de lokale virksomheder godt, og vi vil gerne være med til at sikre den fortsatte vækst og sørge for, at de har de medarbejdere, de har brug for, siger afdelingsformand Jan O. Gregersen. 


Peter Erlangsen fra HMK Bilcon supplerer.

- Både vores tillidsmand og lokalafdelingen har gjort en stor indsats for at få det til at lykkes, og vi er fra virksomhedens side meget taknemmelige for indsatsen, hvor fagforeningen hjælper os med rekruttering og efteruddannelser, hvis det er nødvendigt, siger Peter Erlangsen.
 

På billedet ses tillidsmand Heine Larsen (tv) og direktør Peter Erlangsen - begge fra HMK Bilcon - samt fagforeningsformand Jan O. Gregersen fra Dansk Metal i Aalborg (th).




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lastbilforhandler ændrer sin organisation for at styrke fokus på kunderne
- Produktchef kommer fra lastvognsværksted i Odense
- Transportvirksomhed skifter til én lastbilleverandør
- Ny fire-akslet forvogn med kran og wirehejs skal køre med tre-akslet kære
- Tip-kærre til asfalt er sendt til Sydvestjylland
- Trailer med gående gulv skal køre hos vognmand i Vestjylland
- Vognmand ved Roskilde valgte Volvo
- Fire-akslet tip-trailer er bygget til asfalttransport
- Brandekoncern udvider med hollandske trailere til tunge transport
- Maskinstation på Vestsjælland var i Østjylland for at hente ny tiptrailer med rullepresenning
- Dagligvarer kommer med elektriske stjernebiler
- Tre-akslet city-tip trailer har kasse i Hardox-stål

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst