Forsiden
      

Stiholt-koncernen vil sælge Iveco-lastbiler

Mandag 11. april 2016 kl: 10:00
Af: Redaktionen

Stiholt-koncernen, der har hovedkvarter i Sæby og over 50 års erfaring med salg og service af lastbiler, overtager fra 1. maj Ivecos afdeling på Tarmvej i Aalborg. Overtagelsen sker som led i Ivecos strategi om i højere grad at fokusere på importøropgaverne og samtidig hjælpe sine forhandlere til vækst gennem større distrikter og øget volumen

Stiholt-koncernen, der har været autoriseret Scania-forhandler siden 1962, får samtidigt opfyldt et ønske om at kunne servicere kunderne med en endnu bredere produktpalette.


I forbindelse med overtagelsen etablerer Stiholt-koncernen et selvstændigt datterselskab, Stiholt Erhvervsbiler A/S, der vil varetage forhandling og service af Iveco’s produktprogram fra Iveco-afdelingen på Tarmvej  i Aalborg.


Truck of the year 2016, Iveco Eurocargo, danner her baggrund for Business Director i Iveco North Europe & Baltics, Lars Beck, administrerende direktør i Im Stiholt, Henrik Bruun og administrerende direktør i Stiholt Erhvervsbiler A/S, Michael Gadekjær. De glæder sig til samarbejdet i forbindelse med Stiholt Erhvervsbilers overtagelse af Ivecos afdeling i Aalborg pr. 1. maj.




Styrker forhandlernettet
- Stiholt har gennem mange år opbygget et fantastisk godt renommé, som utvivlsomt vil bidrage til at styrke både vores forhandlernet og vores markedsandel og samtidig sikre, at vore mange kunder i det nordjyske får den bedst mulige service, siger Lars Beck, der er Business Director i Iveco North Europe & Baltics. 


- Samtidig får vi i Iveco med overdragelsen frigjort ressourcer til importøropgaven og til arbejdet med at støtte vores voksende netværk af forhandlere og servicepunkter i de øvrige nordiske og baltiske lande bedst muligt, siger han videre.


Stærkt og bredt program
Ivecos Aalborg-afdeling har eksisteret siden 1980 og tæller i dag 13 fastansatte medarbejdere, der alle vil fortsætte i deres nuværende job efter overtagelsen. Afdelingen, der dækker området fra Skagen til Randers, er ifølge administrerende direktør i Stiholt Erhvervsbiler A/S, Michael Gadekær, et perfekt supplement til Stiholt-koncernens eksisterende forretning.


- Iveco har været i Aalborg i mange år og har en god kendskabsgrad i området. Samtidig har Iveco et både stærkt og bredt program, hvor især varebilerne i Iveco Daily segmentet og de lettere lastbiler i Iveco Eurocargo segmentet er et nyt og interessant produktprogram for os. Som Scania-forhandler har vi jo hidtil begrænset vores aktiviteter inden for de tungere lastbiler, så det er meget interessant for os nu også at kunne levere en god service over for vores kunder, når det gælder lettere køretøjer.


Samarbejde og dialog
- Vi glæder os til at komme i arbejdstøjet sammen med vores nye, store samarbejdspartner. Vi er overbeviste om, at det tjener Iveco’s interesser bedst at understøtte et privatejet forhandlernet og sikre tæt samarbejde og konstruktiv dialog med vores dygtige forhandlere, siger Lars Beck.


Fra 1. maj kan Iveco-kunder i det nordjyske stadig henvende sig til de kendte ansigter på Tarmvej i Aalborg. Forskellen er blot, at der fra den dag vil stå Stiholt Erhvervsbiler på facaden.


Om Stiholt-koncernen
  • Kimen til Stiholt-koncernen blev lagt i 1934, da Immanuel Stiholt kom i lære som automekaniker på et autoværksted i Sæby
  • I 1949 købte Immanuel Stiholt sin gamle læreplads og grundlagde Im. Stiholt A/S
  • Da Scania i 1962 gik ind på det danske marked, blev Im. Stiholt autoriseret Scania-forhandler og har siden haft sit fokus i lastbilbranchen
  • I dag er Stiholt et kendt navn i branchen, og koncernen, der beskæftiger cirka 600 medarbejdere, har hovedkvarter i Sæby og omfatter i dag selskaberne Im. Stiholt A/S, SBS A/S, Palfinger Danmark A/S, Staring Maskinfabrik A/S og nu også Stiholt Erhvervsbiler A/S






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst