Forsiden
      

Nyscan indgår værkstedsaftale med Scania Danmark

Torsdag 21. april 2016 kl: 11:53
Af: Redaktionen

Nyscan informerede i starten af sidste år om, at Scania Danmark havde opsagt forhandleraftalerne med de to private danske Scania-forhandlere - Stiholdt i Nordjylland og Nyscan på Sjælland. Begrundelsen var ny EU-lovgivning, forandringer i markedet og kvalitetskrav

Mens Stiholt også efter første januar 2017 er autoriseret forhandler af Scania-lastbiler, står Nyscan efter den dato uden en forhandler aftale med Scania. Selvom Nyscan ikke længere er officiel forhandler af Scania-lastbiler fra årsskifet, fortsætter Nyscan som Scania-værksted.


Nyscan oplyser, at Scania Danmark og Nyscan har indgået en ny værkstedsaftale, som omfatter levering af Scania-værkstedsydelser samt forhandling af originale Scania-reservedele fra Nyscan’s lastbilanlæg.


Den nye Scania værkstedsaftale træder i kraft pr. 1. januar 2017. Overgangen fra den hidtidige forhandleraftale til den nye værkstedsaftale betyder, at Nyscan derefter koncentrerer sig om levering af autoriserede Scania-værkstedsydelser og -reservedele. Salget af Scania-lastbiler varetages pr. 1. januar 2017 af Scania Danmark.


Den nye værkstedsaftale betyder også, at Nyscan i den kommende tid vil investere kraftigt i nye Scania-IT-systemer, -diagnoseudstyr, -medarbejderuddannelse med videre, så Nyscan fra årsskiftet kan tilbyde serviceydelser på samme høje niveau, som Scanias øvrige servicenetværk i Danmark og resten af verden for så vidt angår diagnosticering, reparation, servicering, reklamationsbehandling, reservedelslevering med videre.


Nyscan har i næsten 50 år været autoriseret Scania-forhandler og har gennem årene opbygget en forretning med gode kunderelationer. 


- Det vil også fremover være vores mål at fastholde denne position. Vi ser frem til et fortsat godt og tillidsfuldt samarbejde omkring levering af Scania-værkstedsydelser og -reservedele i den velkendte høje Nyscan-kvalitet, siger Claus Hofman, der er administrerende direktør for Nyscan.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Dagligvarer kommer med to nye kølebiler
- Kranproducent ved Aarhus løftede 2023 op på et tilfredsstillende resultat
- Færdselsstyrelsen udsender vejledning om indplacering af lastbiler i CO2-emissionsklasser
- Batteri-elektrisk lastbil kan komme i stødet på kort tid
- Sværlasttraileren tog en med som let last
- Vognmand fik sin nye vogn leveret på Lundevej
- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst