Forsiden
      

Automatisk presenningsystem til transport og landbrug kommer i ny version

Mandag 9. maj 2016 kl: 12:27
Af: Redaktionen

Automatisk presenningsystem til transport og landbrug kommer i ny version

Virksomheden Ecotop, der hører hjemme hos østjyske Spørring Karosserifabrik, er klar med en ny generation af sin automatiske rullepresenning til påhængskøretøjer, der sparer tid og brændstof hos vognmænd og landmænd. Produktet - Ecotop System 15 - lanceres i den kommende tid i både Danmark, Norge og Sverige

Automatisk presenningsystem til transport og landbrug kommer i ny version
Ecotop har siden år 2000 leveret automatiske hydrauliske presenningsystemer til transport og landbrug. Det særlige ved Ecotop’s EU-patenterede løsninger er, at presenningenerne strammes helt automatisk alt efter, hvor stort et læs man kører med. Dermed sparer man arbejdet med at gå rundt om vogntoget for at stramme persenningen. Samtidigt reduceres brændstofforbruget og CO2-udledningen mellem fem og 20 procent på grund af den strammere presenningen. 


- Det nye produkt er simpelthen en gennemgribende ny version af det gamle system. En af de store fordele i forhold til tidligere er, at rullepresenningen kan monteres på et eksisterende påhængskøretøj, uden at man skal til at bygge det om. Dermed er systemet langt mere fleksibelt end før, hvor man var låst til bestemte påhængskøretøjer, siger Jakob Jensen, der er opfinder og udvikler af Ecotop.


I forhold til forgængeren har det nye system en byggehøjde, der er 12 centimeter lavere, hvilket giver kunderne en bedre frihøjde end før. Desuden har Ecotop 15 også fået en ny knækarm, der forbedrer effektiviteten i forhold til forgængeren, samt et nyudviklet presenningsrør, som sikrer bedre tæthed.
 
 
Ecotop har valgt at præsentere produktnyheden System 15 for gamle og nye kunder på Vestfyn Trækker i Danmark og Elmia Lastbil i Sverige. På Vestfyn Trækker vil Ecotop være til stede på stand 78.


- Vi lancerer Ecotop System 15 i både Danmark, Norge og Sverige. Derfor vil vi i løbet af sommeren give interesserede fra alle tre lande et indblik i, hvad produktet kan. Dels på Vestfyn Trækker i maj, dels på Elmia Lastbil i slutningen af august. Markederne er meget ens i de tre lande, så behovet for vores produkter er lige så stort i Sverige og Norge som i Danmark, siger Jakob Jensen.

 
Selvom de to messer primært henvender sig til transportbranchen, håber opfinderen også, at mange landmænd vil lægge vejen forbi for at se nærmere på Ecotops produkter.
 

- Vi oplever, at vognene i landbruget bliver større og større, så også her er behovet for automatiske presenningsystemer stadigt stigende, fremhæver han.
 

Ecotop, der hører hjemme hos Spørring Karrosserifabrik nord for Aarhus, har siden år 2000 produceret og udviklet automatiske hydrauliske rullepresenninger. Løsningerne er EU-patenterede og bidrager positivt til både driftsøkonomi, sikkerhed og miljø. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst