Forsiden
      

Lastbilforhandler har fået en ny-scanner

Onsdag 11. maj 2016 kl: 12:03
Af: Redaktionen

Gode produkter på hylderne er gode. Men det er serviceniveauet og den personlige og faglige betjening af kunderne, der udgør forskellen mellem succes og fiasko. Det er lastbilforhandleren Nyscan a/s på Sjælland og Lolland-Falster meget bevidst om. Derfor har virksomhenden kåret ”Årets Nyscanner” for at sætte fokus på medarbejdernes betydning for Nyscan

Lastbilforhandler har fået en ny-scanner
”Årets Nyscanner” Ann-Cheri Kirkefeldt flankeret af Nyscans servicechef Kasper Rasmussen (tv.) og administrerende direktør Claus Hofman.
”Årets Nyscanner” blev værkførerassistent Ann-Cheri Kirkefeldt  på 39 år fra Nyscans afdeling i København. Her startede hun som kontorassistent i 2007 og blev for et par år siden forfremmet på grund af sin faglige dygtighed, sit engagement og sin hjælpsomhed. Ann-Cheri Kirkefeldt har opnået meget stor erfaring med Nyscans forskellige it-, økonomi- og planlægningssystemer og hjælper til på mange forskellige områder i den daglige drift. Og så fremhæver Nyscan, at hun altid er i godt humør og sørger for en god stemning blandt kunder og kolleger.


- Der sker rigtig meget i Nyscan for tiden. Faktisk kan vi til næste år fejre 50 års firma-jubilæum, og det kan vi ikke mindst takke vores mange dygtige medarbejdere for. Ann-Cheri gør hver dag en rigtig stor indsats for både kunderne og for kollegerne. Det gælder både fagligt og socialt, og begge dele er vigtige for at skabe de bedste resultater, sagde Nyscans administrerende direktør Claus Hofman ved overrækkelsen af hæderen til Ann-Cheri Kirkefeldt.


- Kunderne skal føle, at vi er her for deres skyld, og kollegerne skal føle sammenhold for at kunne give kunderne den bedste betjening. Der går Ann-Cheri forrest, så det er mere end fuld fortjent, at hun er blevet ”Årets Nyscanner”, sagde Claus Hofman.
 









Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fire-akslet trailer kan tage to containere på en gang
- Vognmand fra Stenlille har fået en stor Volvo
- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst