Motorkraft og gearkassens ydelse var der ikke noget i vejen med. Det var der heller ikke med styretøjet. Alt fungerede, som forventet, da turen gik henad den smalle og bumplede vej. Op ad bakker med stigninger på 15-20 procent - og nedad igen. Umiddelbar kunne man som chauffør med jyske baggrund sætte kryds ved seks eller syv på en skala fra et til 10.

Efter den første tur var det derfor spændende at sætte sig op i en næsten tilsvarende Volvo FMX med dobbelte foraksler - og Volvo Dynamic Steering. Testbilen var en fire-akslet FMX 500 8x4 lastet op til omkring 32 ton - ifølge Volvo Trucks mand svarende til det bilen må køre med i Sverige, selvom den tekniske totalvægt var på 46 ton.

Turen gennem democenterets “vej” for anlægsbiler var den samme, og de to biler kunne også tilnærmelsesvis kaldes for tilsvarende på nær én ting - styretøjet.


Blot efter de første meter var det tydeligt at mærke forskel. Hvor man i den første testbil skulle bruge mange flere kræfter for at holde styr på rattet, var det nærmest en leg at styre den anden bil gennem terrænet. Det gik let både til højre og til venstre gennem skarpe og rigtig skarpe sving henad den ujævne skovvej.

Forskellen mellem det traditionelle styretøj på den første testbil og så VDS-styretøjet på testbil nummer to var slående og faldt markant ud til den anden testbils fordel.

Testbil nummer to skal også vurderes på en skala fra et til ti, hvor ti er bedst. Hvis der skal være plads til forbedringer i fremtiden - og det vil Volvo Trucks udviklere bestemt være tilfredse med - må testbil nummer to nøjes med ni, når det gælder VDS på dobbelte foraksler. Når det er sagt, så kan vi efter testen fredag kun roses systemet, for det gør arbejdsdagen henad ujævne veje betydeligt lettere. Set over en årrække må det også bidrage til at forebygge arbejdsskader i ryg og skuldre hos chauffører, der kører i anlægsbiler.