Forsiden
      

Selvkørende lastbiler skal køre i minen

Torsdag 26. maj 2016 kl: 15:09
Af: Jesper Christensen

Selvkørende lastbiler skal køre i minen

I løbet af efteråret vil nogle særlige lastbiler opbygget med tippelad kører i mindrift i Sverige. Det særlige ved bilerne er, at de kan køre uden, at der nødvendigvis sidder en mand og holder fast i rattet. En kombination af moderne kommunikationsteknologi og computerkraft betyder, at lastbilerne kan fjernstyres fra en kommandocentral, hvor kørslen planlægges

Scania viste de selvkørende lastbiler frem ved et arrangement i Södertälje torsdag, hvor overskriften var bæredygtighed. transportnyhederne.dk var inviteret med sammen med andre transportjournalister fra Danmark og det øvrige europa. 


Via storskærme demonstrerede Scania’s ingeniører - og dem har den svenske producent af lastbiler, busser og motorer mange af - hvordan hele styringen af lastbilerne foregik. Fra transportopgaven kom ind til operatøren, til den blev ført ud i virkeligheden i “den åbne mine”, som Scania havde etableret på sit democenter.


Via kameraer i lastbilerne, der som sikkerhed havde en mand siddende klar til at gribe rattet, hvis noget uforudset skulle opstå, kunne de indbudte journalister følge med i, hvordan lastbilerne kørte hen ad vejene, og hvordan de et stykke borte kom frem til deres bestemmelsessted, hvor aflæsningen også var planlagt på forhånd og skete automatisk.


Det var ganske fascinerende at følge med i og et godt eksempel på, hvordan man i dag kan udnytte den nyeste teknologi til at optimere transportopgaver, brændstoføkonomi og sikkerhed under arbejdet.


Scania peger på, at alt det, lastbilerne er udstyret med - eksempelvis radar, kameraer, GPS-system og gyro’er - er hyldevarer og dermed er til at købe for penge.


Det er meningen, af lastbilerne i løbet af efteråret skal indgå i virkelig drift i en mine i Sverige. Umiddelbart kan selvkørende lastbiler også bruges på lukkede terminal-områder - eksempelvis på containerterminaler i havne rundt omkring i verden.


Teknisk set er det muligt at slippe selvkørende lastbiler ud i den almindelige trafik. Men der er mange forhindringer, der skal overvindes, før selvkørende lastbiler bliver en del af den daglige transport. Det er eksempelvis love og regler, it-systemer i andre køretøjer og i andre installationer langs vejene - blandt andet lysreguleringer. Men teknikken findes i dag.


Scania’s plan med hensyn til mere automatiserede køretøjer går i første omgang på selvkørende lastbiler i minedrift og lignende lukkede systemer. 
Dernæst mere automatisk styring på det område, der fornyligt dukkede på vejene i et EU-støttet forsøg - Platooning blev det kaldt - hvor flere lastbiler er bundtet sammen og kører meget tæt efter hinanden. Ved at bundte lastbiler sammen og lade den forreste styre sig selv og de efterfølgende med hensyn til acceleration og opbremsning kan man forbedre brændstoføkonomien.
Tredje skridt er selvkørende busser, hvor en Scania-bus som et forsøg skal køre i almindelig trafik i Kista tæt på Stockholm senere i år.
Fjerde trin er at automatisere distributionskørsel i byerne






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ny elektrisk motor er en del af større batteri-elektrisk lastbilprogram
- En plus en plus en plus en - bliver et 34 meter langt vogntog
- Vognmand fra Brylle hentede påhængsvogn til veksellad i Hedensted
- Green Truck Award endte igen hos Scania
- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst