Forsiden
      

Renault Trucks udvider sit flådestyringssystem

Fredag 1. juli 2016 kl: 10:38
Af: Redaktionen

En ny funktion på Renault Trucks flådestyringssystem - Optifleet, skal hjælpe chaufførerne til at køre mere brændstoføkonomisk. Den nye funktion vil også give flådeejere mulighed for at måle og individuelt vurdere chaufførens køreegenskaber sammen med en mere optimal udnyttelse af lastbilerne ved hjælp af en trinvis metode baseret på erfaringerne med brændstofoptimering hos Renault Trucks

Renault Trucks udvider sit flådestyringssystem
En lastbils brændstofforbrug måles ud fra chaufførens kørselsmønster samt en række andre kriterier, som ligger uden for chaufførens kontrol - det kan eksempelvis være lasten, ruten og trafikforholdene. Renault Trucks har derfor udviklet en ny rapport, som vurderer chaufførens kørestil baseret på en række objektive kriterier. 


Den nye rapport er en del af Optifleet Check modulet og gør det muligt for flådeejere at spore og analysere deres chaufførers præstationer mere præcist, og derved sænke deres omkostninger. Takket være denne visuelle brugerflade, kan flådeejerne vurdere chaufførernes kørsel objektivt sammen med chaufførerne og tilbyde undervisning i økonomirigtig kørsel efter behov. 


Den franske virksomhed Inter-Légumes, der er en Renault Trucks testkunder, har med sine 55 Renault Trucks T testet den nye funktion over en flere måneders periode. 


- Denne nye  Optifleet-rapport gør måling og kommunikation med vores chauffører endnu lettere. Det er mere end bare brændstofstatistik. Den viser, om chaufføren kører optimalt, og vi kan have diskussioner baseret på præcise tal og frem for alt mål, siger Christophe Boulicaut, der er instruktør hos Inter-Légumes. 


- Derudover kan jeg tilgå hver chaufførs præstation med blot et par klik, og jeg kan hurtigt identificere områder, der kan forbedres og tilpasse undervisningen i overensstemmelse hermed. Hver måned klassificerer og registrerer jeg hver chauffør og belønner dem, der får det bedste resultat, siger han videre.


Rapporten viser chaufførernes præstationer gennem en omfattende vurdering, en farvekode (grøn, orange eller rød), en generel klassifikation samt tendensen over tid. Flådeejere kan hente disse rapporter i PDF-format ugentligt eller månedligt og se dem når som helst på deres smartphones, 
Chaufførrapporterne fokuserer ikke som sådan på det faktiske forbrug, men tager højde forhold, chaufføren ikke kan påvirke, og tager udgangpunkt i dem, som chaufføren kan kontrollere, uanset deres last, rute eller trafikforhold. Det giver alle mulighed for at opnå point udelukkende baseret på køreegenskaber.


Systemet måler kørslens effektivitet baseret på tre kriterier:
  • Forudseenhed (ved hjælp af bilens inerti og bremsepedal)
  • Optimal brug (tid i den grønne zone og i den automatiserede manuelle gearkasses "automatiske" mode
  • Stilstand - Den tid motoren er i tomgang.

Derudover vil overforbrug af power mode eller for meget tid i for høje motoromdrejninger, når den automatiserede Optidriver gearkasse benyttes i manuel tilstand, ”straffe” den samlede bedømmelse.
Denne nye funktion er inkluderet i Check-modulet uden ekstra omkostninger. For flådeejere, der allerede benytter den indbyggede it-løsning, er denne opdatering gratis og automatisk med i Optifleet.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst