Forsiden
      

Scania præsenterer førerhuse med bedre udsyn og komfort for chaufføren

Onsdag 24. august 2016 kl: 10:38
Af: Redaktionen

De nye lastbilserier fra Scania markerer sig ved en ny førerplads med øget fleksibilitet og større sikkerhed end tidligere modeller, bedre chaufføroplevelse og ergonomi, et kvalitetsniveau, pasform og materialer, der matcher personbiler i luksus-klasserne. Derudover er førerhusene opdelt i i zoner som tilbyder forskellig funktionalitet og stemning


I de nye lastbiler har Scania sam­let sin erfaring på førerhusområdet og sammenholdt det med resultater fra hundrede pressetest, kunde-drøftelser og feedback fra chaufførerne.


- Udfordringen er at skabe fleksible førerhuse, som kan tilbyde de rigtige løsninger og den rigtige funktionalitet for alle typer anvendelse og behov, siger Göran Hammarberg, der er chef for førerhusudviklingen hos Scania.


Da behov kan skifte markant i forbindelse med forskellige kørselssituationer og opgaver har Scania haft fokus på, at alle chauffører skal have de bedste betingelser uanset kørselsopgave. Scania kan med udgang i sit modulopbyggede system tilbyde højt specialiserede løsninger på grundlag af et relativt begrænset antal basismodeller.


- Det modulopbyggede system er én af vores mest tydelige kundeværdier, idet det giver alle kunder uovertrufne muligheder for at få en skræddersyet løsning baseret på deres kørselsopgave. Samtidig betyder det, at der holdes styr på alt fra tidsfrister til reparationsomkostninger, hvis der eksempelvis skulle opstå skader, siger Göran Hammarberg.


Chaufføren i fokus
Interiøret i de nye førerhuse er designet til at tilbyde chaufføren opti­mal plads til både kørsel og hvile. Mulighederne for justering af førersædet er øget, så alle chauffører mellem 150 cm og 200 cm i højden bør være i stand til at opnå en komfortabel køreposition. Desuden er udsynet fremad såvel som til siden forbedret, fordi chaufførens position er flyttet tættere mod forruden og en smule mod venstre. 


- Vi har desuden lagt virkelig meget arbejde i designet af A-stolperne for at optimere det kritiske udsyn til områderne skråt ud til begge sider. Hele instrument­panelet er sænket en smule sammenlignet med tidligere modeller, hvilket gør en stor forskel for udsynet fremad, påpeger Göran Hammarberg og fremhæver, at Scania’s udviklere også har haft særligt fokus på, at der skal være masser af plads til knæene og fødderne for høje chauffører, selv når de har varmt, robust arbejdstøj og store støvler på. Det nydesignede instrumentpanel gør det nemmere at bevæge sig til siden i førerhuset, når køretøjet holder parkeret.


- Når du kommer ind i førerhuset, skal du øjeblikkeligt kunne fastslå, at du befinder dig i en Scania. Designet af instrumentpanelet er karakteriseret ved tilgængelighed og funktionalitet i kombination med svungne linjer, som leder både øjet og hånden frem mod det, man leder efter, så man føler sig tryg og sikker ved køretøjet. Vi har virkelig fokuseret på at skabe et design, som hjælper chaufførerne med at udføre deres job. Samtidig har vi også forsøgt at undgå overdrevne dimensioner, da det føles stift og gammeldags, siger Kristofer Hansén, der er Scania’s chefdesigner og personen bag det visuelle design af den nye lastbilgeneration.


God pladsudnyttelse
Det nye førerhus imødekommer også basale krav gennem et tilpasset ergo­nomisk design, hvor alt fra kølige drikkevarer til mobiltelefoner er lige ved hånden i nemt tilgængelige opbevaringsrum. Det udvendige opbevaringsrum i siden på de store førerhuse er udstyret med en åbning på 410 x 570 mm, og dette opbevaringsrum er også tilgængeligt fra førerhusets kabine.


Opbevaringsmulighederne er blevet udvidet med specielt fokus på plads og tilgængelighed. Førerhusenes udformning er gennemtænkt, og pladsen er blevet udnyttet optimalt ned i de små detaljer. Scania oplyser, at der er et stort udvalg af fleksibelt ekstraudstyr i form af opbevaringsrum, hylder, kroge og net afhængigt af førerhustype, valg af seng og yderligere løsninger til andre specifikke behov. Den nederste seng såvel som en eventuel seng foroven kan udformes i flere forskellige designs og udførelser baseret på individuelle behov og komfortkrav.


Som ekstraudstyr fås et passagersæde med dreje- og vippefunktion, så man opnår bedre ergonomi i førerhuset, hvilket giver oplevelsen af forskellige zoner i førerhuset. Der er forskellige muligheder for indvendig belysning, hvor brugerne kan dæmpe belysningen og skabe forskellige stemninger. Mørklægningsgardinerne er nu udført i endnu bedre materialer og med endnu nemmere betjening. De indvendige solskærme kan sænkes separat og kan justeres under kørslen via en handy mekanisme.


Komfortabelt klima
Scania har udviklet fuldstændigt nye klimasystemer. De nye klimasystemer sikrer, at det altid er chaufføren og ikke de ydre klimafaktorer, som sikrer, at komfortoplevelsen er høj, både under kørsel og hvile samt uanset, om lastbilen er udstyret med et manuelt eller automatisk klimasystem.


- Det er en stor udfordring, når man tænker på, at der er en relativt stor mængde luft i førerhuset, som både påvirkes af temperaturen udenfor og varmestråling forårsaget af de store ruder. Vi har også introduceret et antal sensorer til registrering af eksempelvis sollys, luftfugtighed og den aktuelle luftkvalitet. I den nye lastbilgeneration er det chaufføren, som afgør, hvordan, hvor og hvornår temperaturen er høj, lav eller lige tilpas i hans førerhus, siger Göran Hammarberg, der er chef for førerhusudvikling hos Scania.


Udvalget af førerhuse er forberedt installation af ekstra kabinevarmer som kan bestilles sammen med et komplet integreret kølesystem direkte fra fabrikken. Systemet er integreret i det standard-klimaanlægget, således at opvarmet eller afkølet luft tilføres via standardluftdyserne og styres via det traditionelle klimapanel. Det giver en mere jævn temperatur, et mere lydsvagt system og ensartet for­deling af den rigtige temperatur. Den ekstra kabinevarmer kan købes med fjernbetjening, og det vil være muligt at anvende den i kombination med alternative brændstoffer.


Takket være bedre isolering af førerhuset bruger de nye klimasystemer mindre energi, hvilket er godt for brændstofforbruget. Systemerne er opti­meret med et minimalt strømforbrug for øje. Der er fokuseret meget på reduktion af vedligeholdelseskravene til klimasystemerne samt ekstraudstyr. Som et vig­tigt aspekt er af-isnings- og afdugningsfunktionerne blevet forbedret. Endnu et komforttiltag består i, at køretøjerne kan bestilles med el-opvarmet forrude.


I den første produktionsfase vil Scania tilbyde otte forskellige typer førerhuse, men udvalget vil hurtigt blive udvidet med yderligere modeller.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst