Forsiden
      

Lastbil 2016 er åbnet i Elmia-messecenter i Jönköping

Torsdag 25. august 2016 kl: 12:07
Af: Mikael Friis

Lastbil 2016 er åbnet i Elmia-messecenter i Jönköping

Cirka 40.000 lastbilchauffører, vognmænd og andre lastbilinteresserede gæster ventes i disse dage at strømme gennem tælleapparaterne på den store svenske lastbiludstilling Lastbil 2016 på messecenteret Elmia i Jönköping i Småland. Transportnyhederne.dk var med på dag ét og fik et positivt indtryk af en branche, der aldrig står stille

Vi kender det fra Herning, hvor transportudstillinger hvert andet år tiltrækker tusindvis af chauffører, vognmænd og andre lastbilinteresserede. Svenskernes pendant hedder Lastbil 2016 og afvikles hvert andet år i Jönköping i. De to udstillinger adskiller sig lidt fra hinanden, idet en meget stor del af Lastbil 2016 i Elmia foregår udendørs, mens Transport-udstillingerne i Herning for det meste foregår indendørs.


Årets svenske lastbiludstilling er den 18. af slagsen og ser allerede efter førstedagen ud til at blive en succes.


Lastbil 2016 er primært en nordisk udstilling med over 400 udstillere fra især de nordiske lande. Det samlede udstillingsareal er på ca. 75.000 kvadratmeter - det svarer til ca. 10 fodboldbaner - heraf ca. 40 procent indendørs og 60 procent udendørs. Fokus er på lastbiler, påhængskøretøjer og opbygninger med hvad dertil hører, men der er også plads til leverandører af tilbehør og serviceydelser til transportbranchen.


Det helt store trækplaster på Lastbil 2016 er Scania’s præsentation af sin nye lastbilserie. Den blev lanceret ved en stort anlagt webpræsentation fra Paris i tirsdags, og allerede dagen efter kunne de besøgende på Lastbil 2016 se, føle og prøvesidde de nye Scania’er. Volvo præsenterer sin ”Iron Knight” racer-lastbil med en topfart på ca. 300 km/t, der netop har sat flere verdensrekorder på 500 og 1.000 meter med stående start samt en koncept-lastbil med 30 procent lavere brændstofforbrug. Alle de øvrige europæiske lastbilproducenter er også til stede, og som nævnt er der et hav af nordiske leverandører af påhængskøretøjer, kraner og opbygninger, der også præsenterer sine seneste nyheder.


Lastbil 2016 afvikles frem til på lørdag og er efter transportnyhederne.dk’s vurdering et besøg værd - også for danske transportinteresserede. Elmia ligger ca. 150 km i bil fra Göteborg og ca. 300 km fra Malmø/Øresundsbroen.


Interesserede kan se mere om Lastbil 2016 her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst