Forsiden
      

Renault Trucks har kørt et år med sit udvidede servicenetværk

Tirsdag 30. august 2016 kl: 12:43
Af: Redaktionen

Det er nu et år siden, at Renault Trucks blev fuldt indlemmet i Volvo Trucks’ netværk af serviceanlæg landet over. Det har ifølge Renault Trucks været en positiv proces, hvor serviceudbuddet til Renault Trucks’ kunder er blevet styrket på en lang række områder

Renault Trucks har kørt et år med sit udvidede servicenetværk
Servicedirektør Jens Egeskov fra Volvo Group Trucks Danmark A/S.
Medarbejderne på Volvo Trucks’ landsdækkende serviceanlæg har været forberedt og er klædt på til opgaven. Reservedels- og værkstedspersonalet er målrettet blevet uddannet til at servicere Renault-kunderne og Renault Trucks’ brede produktprogram. Der er blevet udpeget en Renault Trucks ambassadør på hvert enkelt serviceanlæg, som skal sikre, at Renault-kunderne får den ønskede service.


- Og processen fortsætter, siger servicedirektør Jens Egeskov fra Volvo Group Trucks Danmark A/S. 


- Vi har samlet nogle erfaringer, og vi fortsætter med at målrette vores service. Vi er til for kunderne og vi ønsker at indrette vores forretning efter kundens ønsker og behov. Det ligger i vores dna, siger han videre.


Renault Trucks og Volvo Trucks har forudsætninger for at afdække kundernes ønsker og behov, idet medarbejderne på alle niveauer er klædt på til kundekontakt og til at servicere kunderne på den bedste måde. Volvo Trucks har en række kundeløfter, som medarbejderne skal efterleve i det daglige, ligesom man løbende evaluerer kundernes tilfredshed via spørgeskemaundersøgelser. Er der forhold, der skal rettes op på, iværksætter Volvo Trucks en dialog med kunden for at genskabe tilliden og tilfredsheden. Hele dette finmaskede servicekoncept er med familieforøgelsen også blevet en del af Renault Trucks’ serviceudbud.


Det høje ambitionsniveau på serviceområdet gælder alle filialerne i netværket - såvel dem, der hører under Volvo Truck Center som dem, der drives af de private forhandlere - Skifter Lastbil A/S i Syd- og Sønderjylland, Autohuset Vestergaard A/S  i Sydjylland og på Fyn og Titan Lastvogne A/S på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. I alt et servicenetværk bestående af 20 servicepunkter i Danmark. 


- Kunderne skal vide sig sikre på et højt og ensartet serviceniveau, uanset hvor i landet de vælger at besøge vores serviceanlæg, siger Jens Egeskov.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Forhandlernetværk effektiviserer og konsoliderer ekspertisen
- Vognmand har overført en ny tre-akslet anhænger til sit hovedsæde i Brabarnd
- Lastvognsservice på Avedøre Holme er kommet godt fra start - søger flere mekanikere
- Belgisk producent af busser og trailere er blevet delt i to
- City-trailer med en enkelt aksel gør det let at komme rundt
- Landbrugsvirksomhed kører ud med tre-akslet trækker
- Uddannelsesorganisation får endnu en el-lastbil i flåden
- To nye tre-akslede trailere med walking floor er gået til Mors
- Fire-akslet gardintrailer skal køre for leverandør af flydende gasser
- Containertransport har fået flere elektriske trækkere
- Vognmand fra Stevns stævnede ud fra Hedensted med to nye tre-akslede tip-trailere
- Bestanden ligger stabilt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst