Forsiden
      

Italienske kraner skal række ud og gribe markedsandele

Mandag 5. september 2016 kl: 12:11
Af: Redaktionen

Italienske kraner skal række ud og gribe markedsandele

Jørn Bonde, der har mange års erfaring inden for salg af kraner, har etableret et nyt firma, som skal importere og sælge kraner fra italienske PM. Hans baggrund som auto-lastvognsmekaniker og maskinmester løftede ham for over 30 år siden ind i branchen for lastbilmonterede kraner

Italienske kraner skal række ud og gribe markedsandele
Jørn Bonde har startet pmkran.dk, der importerer og forhandler de italienske PM-kraner.
For at tage det seneste først. Så er den italienske kranproducent PM en af de store på området med kraner fra den mindste PM 1,5 LA med en kapacitet på 1,2 tm og op til den største PM 210 SP med en kapacitet på 150 tm.
Selvom kranerne er store og PM en ganske stor kranproducent generelt - er PM en af de mindste på det danske marked.


Det er et forhold, som Jørn Bonde med sin nye virksomhed pmkran.dk vil gøre noget ved.


Han vil primært selv tage sig af salgsarbejdet og aftaler med kunderne, mens opbyggervirksomheder rundt i landet primært vil tage sig af monteringen af de nye PM-kraner. På servicesiden har Jørn Bonde som mål at indgå aftale med mindst fire værksteder, der kan håndtere PM-kraner, når de skal serviceres og gennem lovpligtige eftersyn.


- Det er først og fremmest mig, der skal sælge kranerne fra PM, siger han og forklarer, at servicepunkterne skal servicere, indkøre og vedligeholde kranerne, som i mange tilfælde vil blive monteret hos opbyggervirksomheder, som Jørn Bonde eller kunderne samarbejder med.


Starter sin egen virksomhed med 31 års erfaring i bagagenDen erfarne kran-mand med det nye firma fortæller over for transportnyhederne.dk, at han siden 1985 har haft fat i transporterhvervet i Danmark. Hans første job inden for kraner var hos HMF, hvor det var afgørende for den daværende ejer og direktør, at han havde en uddannelse som mekaniker.


- Det var ligesom adgangsbilletten, siger han og beretter, hvordan har var hos HMF af to omgange, hvor han som salgskonsulent solgte kraner, læssebagsmække, påhængsvogne og hejs. Det blev samlet til 17 år hos HMF afbrudt af en pause, hvor Jørn Bonde en periode var hos den daværende Palfinger-importør BMS, hvor han skulle forsøge sig med at sælge læssebagsmække. Det blev dog til et afgrænset kapitel i karrieren, og Jørn Bonde skiftede til andre aktiviteter, men vendte tilbage til HMF, hvor han i anden omgang var i omkring fire år.


- Jeg havde jo ikke smækket med døren, så jeg var velkommen tilbage til HMF, siger han.


Efter årene hos HMF kom Jørn Bonde i 2006 til Fassi Kraner Aps, der importerer og forhandler kraner fra italienske Fassi, som han med sit nye selskab pmkraner.dk i dag er konkurrent til.


Jørn Bonde tilføjer til sidst, at han også er dansk importør af Valla mobile kraner, der eksempelvis kan benyttet til løfteopgaver indendøre. Valla er ligesom PM en del af den store Manitex-koncernen.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Fragtfirma medbringer truck til lasten
- Antallet af el-drevne lastbiler er stiger - antallet af gas-drevne ligger konstant
- Uforpligtende aftale skal se på udvikling af lastbilførerhus
- Tysk kapitalfond skal overtage tysk produkcent af specialkøretøjer
- Fire-akslet tip-trailer fra Hedensted er kommet til Løsning
- Tro flytter bjerge - Vognmand i Bjerge flytter med nye fire-akslet Volvo FM
- Overførselanhængeren blev hentet hjem på blokvogn

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst